Fransk katedral stod i flammer: Mand anholdt

En mand bliver søndag udspurgt af efterforskere i Frankrig efter en formodentlig påsat brand i katedral

Foto: Sebastien Salom-Gomis/Ritzau Scanpix
Foto: Sebastien Salom-Gomis/Ritzau Scanpix

En mand bliver søndag udspurgt af efterforskere i Frankrig efter en formodentlig påsat brand i katedral.

Han blev pågrebet lørdag, skriver franske RTL.

Mediet skrivere, at det skulle være en 39-årig rwandisk flygtning, der arbejder som frivillig for katedralen.

Der blev sat over 60 brandfolk ind for at bekæmpe en voldsom brand, der var brudt ud i en gotisk katedral i den franske by Nantes lørdag.

Lokalt politi mistænker, at branden var påsat, da ilden brød ud tre forskellige steder i den historiske katedral Saint-Pierre-et-Saint-Paul, og søndag bliver en mand tilbageholdt i sagen.

Det oplyser den franske anklagemyndighed.

Manden 'var ansvarlig for at lukke katedralen fredag aften, og efterforskere ville afklare bestemte dele af denne persons tidsplan', siger anklager Pierre Sennes.

Den pågældende bliver derfor udspurgt af efterforskere i sagen.

Anklageren påpeger, at det er alt for tidligt at sige noget om, hvorvidt denne person har noget med det, der skete, at gøre.