Annonce:
Annonce:

Fransk kunstner udklækker kyllinger efter tre uger på rede

Dyrevelfærdsgruppe kritiserer ekstrem kunstner for at bruge kyllinger som del af performance

Annonce:
Følg Samfund

En fransk kunstner, som lykkedes at udklække kyllinger efter at have ruget på en bunke æg i tre uger, bliver kritiseret af dyrevelfærds-aktivister for at fratage kyllingerne deres hønemor.

Abraham Poincheval fik ikke megen søvn, i de 23 dage han tilbragte på en rede inde i en glasvitrine, der var opstillet på et kunstmuseum i Paris.

Først torsdag forlod han vitrinen, efter at alle med undtagelse af to æg var udklækket.

Den første kylling pippede frem tirsdag.

Dyrerettighedsgruppen Peta er dog ikke begejstret.

- Der er intet af fejre i anledning af fødslen af denne kylling alene i et museum, skriver organisationen i et åbent brev til kunstneren.

Videre hedder det, at tirsdagskyllingen bare indgår i en kunstperformance, og den vil aldrig blive forenet med sin mor.

- Dyr hører ikke hjemme i kunst, tilføjer Peta.

Annonce:

En talskvinde for museet oplyser, at kyllingerne, otte af dem er gule, mens en enkelt er brun, klarer sig fint.

- De har det godt og skal leve på landet hos Poinchevals forældre, siger hun.

Kunstnerens far, Christian, oplyser, at et selvopført og luksuriøst hønsehus står klar på hans landejendom i Normandiet.

Han garanterer desuden, at ingen af de ni kyllinger vil ende i kødgryderne, når de har vokset sig større.

- Jeg kan forsikre dig, at de vil aldrig blive midtpunktet i et stort festmåltid, siger han.

Bortset fra en halv time tilbragte kunstneren samtlige af døgnets 24 timer med at sidde på æggene.

- Det har virkeligt været anstrengende for ham. Han har sovet siddende på æggene, siger museets talskvinde.

Den 44-årige Abraham Poincheval anses for at være en Frankrigs mest ekstreme kunstnere.

I februar og marts blev han omtalt i medier verden over, efter at han havde tilbragt en uge inde i en sten, der var formet som et æg, på en udstilling i kunstmuseet Palais de Tokyo i Paris.

Tidligere har han opholdt sig inde i en udstoppet bjørn i to uger.

Hans store drøm er at spadsere på skyer.

- Jeg har arbejdet på det i fem år, men jeg er der endnu ikke helt, siger han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: