Frede til silkeborgenserne: Nu er I hele mennesker

Kronprinsen åbnede Danmarks dyreste motorvej med populær kommentar

Motorvejs-turisterne fik både cykelløb og kronprinsen at se. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup
Motorvejs-turisterne fik både cykelløb og kronprinsen at se. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup
Følg Samfund

Silkeborg (Ekstra Bladet): Klapsalverne var ekstra massive og højlydte, da kronprins Frederik officielt åbnede den nye motorvejsstrækning igennem Silkeborg.

Efter at den færøske sangerinde, Eivør Palsdottir, med sin gennemtrængende røst havde sat sangtoner på den store begivenhed med tusindvis af mennesker på den varme, nye asfalt, tog kronprinsen kegler med denne salut til de mange lokale på stedet:

- Tillykke til alle I silkeborgere. Nu kan I kalde jer hele mennesker, for nu har I fået en hel motorvej, lød ordene, der tilsyneladende gik rent ind i mange silkeborgensiske hjerter. Også selv om kritikerne netop har sagt, at motorvejen flækker byen over i to dele.

Kritiker af motorvejen: Forkert at flække byen midtover

Danmarks største vejfest var badet i sol og med adskillige motionist-arrangementer på den centrale del af den 19 kilometer lange strækning igennem Silkeborg i de seneste dage kulminerede således i kongelig begejstring.

Fra i morgen ser trafikbilledet noget anderledes ud på den nye motorvejs-strækning. Foto: Anders Brohus
Fra i morgen ser trafikbilledet noget anderledes ud på den nye motorvejs-strækning. Foto: Anders Brohus
 

Som en sidste festlighed fik adskillige bilkorteger med blandt andet racerbiler, veteranbiler, el-biler og et par limousiner lov til at trille afsted på den flotte vej, som har kostet skatteborgerne i omegnen af seks milliarder kroner.

Jeg oplever aldrig noget lignende: Nu åbner ny motorvej

Mandag morgen er Silkeborg ikke længere det, mange har kaldt møgirriterende at køre igennem, og øst- og vestjylland er nu rykket meget tættere sammen i kraft af Danmarks første og eneste by-motorvej.

Motorvejen i tal

Fra den første rapport om mulige motorveje i Midjylland blev lavet i 1989 og til den endelige beslutning om den såkaldte kombi-linie i efteråret 2006 var i alt 17 trafikministre involveret i sagen lige fra den konservative Knud Østergaard og til venstres Hans Christian Schmidt, der sammen med Kronprins Frederik klipper den røde snor søndag 11. september.

Silkeborg-motorvejen er fra Låsby i øst og til Funder i vest 29 kilometer lang. På strækningen er etableret fem til- og frakørsler, 15 vejbroer, to sti-broer, to fauna-broer, underføring af fire veje, tre stier og otte større fauna-passager.

For at gøre plads til Danmarks smukkeste motorvej, er 42 ejendomme blevet eksproprieret og andre 194 ejendomme delvist eksproprieret.

Den jomfruelige asfalt består af i alt 240.000 kubikmeter. Med denne mængde ville man kunne anlægge en 1.4 meter bred og 10 centimeter tyk sti fra Silkeborg til Rom.

Det første spadestik til Silkeborg-motorvejen blev taget af daværende transportminister Henrik Dam Kristensen (S) 3. december 2012. Prisen løber op i 6.5 milliarder kroner, og der har været i alt 33 selvstændige entrepriser involveret i opførelsen af Danmarks første by-motorvej.

Et hold landskabsarkitekter fra firmaet Preben Skaarup Landskab i Aarhus har siden 2009 forsøgt at finde modeller, hvor trafiksikkerhed og æstetik har gået hånd i hånd. Der er også sket en række tiltag for at mindske skaderne på naturen.

Blandt andet er der etableret 25 nye vandhuller, 125 hektar ny skov (som 170 fodboldbaner), ni landskabsbroer hvor motorvejen føres hen over naturområder og 30.600 meter vildthegn. Der er desuden blevet flyttet syv træstammer med flagermus-kolonier.

20.725 mennesker vil i dag løbe, gå, cykle og rulle ved forskellige motionist-arrangementer i forbindelse med motorvejsåbningen.

 

En fuldtonet skandale

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.