Fremmed ubåd spottet i Storebælt

Jesper så en ubåd, da han kørte sammen med sin familie over Storebælt i dag

Ubåden blev set, mens Jesper kørte over Storebæltsbroen klokken 17.15. (Foto: Privat)
Ubåden blev set, mens Jesper kørte over Storebæltsbroen klokken 17.15. (Foto: Privat)

Har du også set ubåden, og har du billeder eller video? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

Søndag eftermiddag er en ubåd blevet set tæt ved Storebæltsbroen.

Jesper kørte over broen med sin familie omkring klokken 17.15, da han spottede den i det vældige ocean.

- Jeg kunne se ubåden på min højre side, og jeg var slet ikke i tvivl. Jeg sejler til hverdag, så jeg ved godt, hvordan både ser ud, siger Jesper til Ekstra Bladet. Han ønsker ikke at få sit efternavn frem. Ekstra Bladet kender hans fulde navn.

- Ubåden var på vej mod syd og havde sine lanterner tændt. Jeg bad straks min datter om at tage et par billeder, siger han og fortæller, at han ikke har noget bud på, hvad den laver i Storebælt.

Artiklen fortsætter under videoen

I maj sidste år blev en ubåd spottet ved Langelandsbæltet af en privatperson. Se optagelserne her. (Video: Michael Randropp)

Ikke en russisk invasion
Det er dog ikke Vladimir Putin, der er gået i gang med at invadere de danske farvande, kan vi berolige vores læsere med.

Hos Værnfælles Forsvarskommando, der varetager Forsvarets internationale og nationale operationer, bekræfter man, at der har været en ubåd i farvandet, men at det hele er aldeles udramatisk.

- Det er en tysk ubåd, der har passeret dansk farvand. Det er blevet registreret og meldt, og det er helt normalt, at når andre lande har en ubåd, der passerer, så melder de til os og får tilladelse, siger den presseansvarlige Erik Bøttger til Ekstra Bladet.

Det er ikke første gang, at Ekstra Bladets læsere har spottet ubåde i dansk farvand. I september sidste år blev en ubåd set flyde rundt i vandet mellem Fyn og Jylland i Lilelbælt.

Se også: Ubåd spottet i Lillebælt

Den gang kunne Forsvarets Operationscenter fortælle, at det ikke var dansk en af slagsen, men at der alligevel ikke var det mindste at være nervøs over.

- Det er en tysk ubåd, som er med i øvelsen, Northern Coast. Der er rigtig mange forskellige enheder med, men kun den ene ubåd, sagde vagtholdslederen hos Forsvarets Operationscenter i Aarhus dengang.

Faktisk er der ikke nogle operative ubåde i det danske søværn. Den sidste, Sælen, blev hevet op ad vandet i december 2004 og er nu på museum

Se flere billeder af ubåden set søndag herunder:

(Privatfoto)
(Privatfoto)
 

(Privatfoto)
(Privatfoto)

(Privatfoto)
(Privatfoto)

(Privatfoto)
(Privatfoto)

 

1 af 2 Ubåden blev set, mens Jesper kørte over Storebæltsbroen klokken 17.15. (Foto: Privat)
2 af 2 Ubåden blev set, mens Jesper kørte over Storebæltsbroen klokken 17.15. (Foto: Privat)
358 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere