Fremragende uge: Op til 28 grader og masser af sol

Sommervejret fortsætter over hele linjen i denne uge

Se ugens vejrudsigt her

Selvom pinsen er forbi, og det er tilbage på arbejde, så er der stadig i hvert fald én ting, som man kan glæde sig over.

Vejret.

For det fremragende sommervejr, som vi er efterhånden er blevet vant til i maj, forsætter ugen ud. Helt op til 28 grader kan vi komme op på i slutningen af ugen, oplyser DMI.

- Det er et højtryk, der ligger tæt omkring Danmark, som giver de stabile og solrige dage. Det kan godt komme en en enkelt byge hist og her, men overordnet bliver det rigtig flot solskinsvejr, hvor vi kan komme op på 28 grader. Så vi har flere sommerdage i sigte, siger vagthavende meteorolog ved DMI Henning Gisselø.

Mens det i dag og i morgen vil ligge på omkring 23 grader, så vil det efterfølgende kun blive varmere.

- Onsdag, torsdag og fredag kommer vi op på 25 grader. I weekenden kan vi nå helt op på 28 grader.

Det er dog ikke alle steder, at man vil kunne opleve så varme temperaturer.

- Vi er stadig plaget af, at badevandet ikke er så varmt, så ude ved kysterne kan man ikke forvente så meget, siger meteorologen.

Kan man se på prognoserne, hvor længe det gode vejr vil vare ved?

- På vores langtidsprognose kan man se, at juni bliver lidt mere broget, men at sommeren så måske kommer igen i juli. Men der er jo ikke noget, som fortsætter i al evighed, så man skal huske at nyde det, mens man kan.

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere