Fri hash march: Aktivister kræver FN-hjælp

For 22 år i træk gennemføres der fri hash march i København, i år er det 8. maj

Så farverigt har det tidligere været ved den årlige fri-hash march. Arkivfoto: Lars Just
Så farverigt har det tidligere været ved den årlige fri-hash march. Arkivfoto: Lars Just

Fri-hash aktivisterne fra Hampepartiet og Fri Hash Bevægelsen lader sig ikke slå af banen.

Igen i år er der planlagt københavnsk deltagelse i Global Marijuana March, der efter planen skal foregå på lørdag, 8. maj.

Som ved tidligere lejligheder skal demonstrationen begynde på Christiania, og målet vil i år være den norske ambassade, der ligger på Dampfærgevej, Østerbro.

- Temaet i år er, 'fra Christiania til FN', fortæller Klaus Tuxen, talsmand for Marijuana-marchens danske del.

- Det gør vi, fordi fordi FNs kommission for narkotika sidste år tog cannabis væk fra listen over de farligste stoffer. Selv om det var FN der fik det forbudt i sin tid, har de heldigvis nu skiftes kurs, fortæller Klaus Tuxen.

Fremtiden er fri hash
Han vurderer det således, at det internationale samfund nu har indset at fremtiden er fri cannabis.

- Derfor anbefaler de nu alle medlemslande en nytænkning på området, siger Klaus Tuxen.

- Norge har grebet dette udspil fra FN. Med deres sundhedsminister i front, har de lavet et forslag om at afkriminalisere cannabis i mindre mængder. Men modstanderne prøver desværre at få det nedstemt. FN prøver at hjælpe Norge. Nu vil vi bede FN hjælpe os med det samme her i Danmark, tilføjer han.

Og derfor er det den norske ambassade, der er målet for marijuana-marchen. Undervejs kommer man forbi FN-byen, hvor man vil gøre stop.

Hensyn til corona
sidste år blev marchen gennemført i respekt for faren for coronasmitte. Og det gør man i igen i år.

- Vi regner med at gå 20-30 mennesker i selve demonstrationen. Vi har anmeldt en lille demonstration sådan, at vi ikke bliver beskyldt for at være til fare på grund af smittespredningen.

Derfor opfordrer Klaus Tuxen interesserede i at følge demonstrationen på nettet fremfor fysisk at troppe op.

Fri hash marchen er blevet gennemført årligt siden 1999.

Man kan følge marchen på Hampepartiets Youtube kanal: www.youtube.com/hampepartiet.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær