I disse coronatider er intet som det plejer. Det gælder heller for ikke den årligt tilbagevendende marijuana march, der gennemføres med et formål om at afkriminalisere indtagelse af cannabis.
Årets marijuana march er planlagt til at finde sted på lørdag, 2. maj i København.
I en pressemeddelelse oplyses det, at det nu er 21 år i træk, at den gennemføres, og at det normalt er en international begivenhed, der finder sted i 1035 byer fordelt på 85 lande.
Pressemeddelelsen er 'Med venlig hampe hilsen Fri Hash Bevægelsen og Hampepartiet', og talsmanden er Klaus Trier Tuxen.
'Vi må ikke være mere end 10 mennesker så det er vi. Kampen for fri cannabis er ikke slut, snarere tværtimod. Vi har lovet at vi først stopper med at gå marchen, den dag cannabis bliver frit,' lyder det i pressemeddelelsen.
Tidligere har det været en ganske farverig affære, hvor blandt andet Klaus Riskær Pedersen har holdt tale.
Men i år har truslen om coronasmitte lagt en dæmper på løjerne:
- Manifestationen er anmeldt til ti personer. Derfor håber vi på forståelse fra folk, der støtter sagen, og som i den forbindelse gerne ville deltage.
- Det handler om kampen for fri cannabis, og derfor gennemfører vi årets march. Samtidig har vi respekt for coronasmittefaren. Og derfor beder vi faktisk folk om IKKE at møde op.
Artiklen fortsætter under billedet...
- Det må de hjertens gerne komme og deltage til næste år, hvor vi må håbe der ikke er samme fare for smitte, siger Claus Tuxen.
Han fortæller, at marchens ti deltagere ud over ham selv også inkluderer rapperen Al Agami og Christiania-kendissen Tanja Zabel De sidste syv er fra Hampepartiet og Fri Hash Bevægelsen.
Han oplyser desuden, at marchen vil blive fulgt at to på cykel, der høfligt vil bede eventuelle folk, der ønsker at slutte sig til optoget, om at gå væk igen.
- Følg os gerne på afstand eller endnu bedre på nettet, siger Claus Tuxen.
Marijuana March kan følges online på facebook: https://www.facebook.com/Global-Marijuana-March-K%C3%B8ive benhavn-109985667343498/?modal=admin_todo_tour