Frihedsmuseet tænder 75 lys for at mindes befrielsen

Coronakrisen spolerer fejringer af 75-året for Danmarks befrielse - men i vindueskarmene vil lysene brænde

Udbruddet af coronavirus har tvunget Frihedsmuseet til at udskyde åbningen 5. maj. I stedet vil museet tænde 75 lys i vinduerne og livestreame det. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Udbruddet af coronavirus har tvunget Frihedsmuseet til at udskyde åbningen 5. maj. I stedet vil museet tænde 75 lys i vinduerne og livestreame det. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den 5. maj - på 75-års dagen for Danmarks befrielse - skulle Frihedsmuseet have slået dørene op for første gang, siden det brændte i 2013.

Men den længe ventede åbning af museet ved Kastellet i København kan grundet udbruddet af coronavirus ikke lade sig gøre.

- Det er selvfølgelig meget ærgerligt og også lidt tragisk. For 75-året for befrielsen er en meget vigtig begivenhed, og vi havde virkelig håbet på at kunne åbne i den forbindelse, siger Rane Willerslev, der er direktør for Nationalmuseet, som står bag Frihedsmuseet.

- Men ligesom under besættelsen, hvor vi blev ramt af noget ude fra, der ændrede vores samfund, så er vi nu ramt af en anden krise, coronakrisen, der gør, at det ikke er muligt at åbne lige nu.

Arrangementer, der skulle markere 75-året, er på grund af coronakrisen aflyst på stribe. Men befrielsen vil alligevel blive mindet flere steder.

Frihedsmuseet vil 4. maj om aftenen tænde 75 lys i vinduerne - dog kunstige lys for ikke at risikere en ny brand - og dele en video af det online.

På Facebook har museet oprettet en begivenhed, hvor folk opfordres til også at tænde et lys klokken 20.36, hvor frihedsbudskabet lød i radioen i 1945.

Flere end 10.000 personer har tilkendegivet, at de enten deltager eller er interesserede i begivenheden.

Folketinget vil ligeledes markere dagen ved at sætte lys i vinduerne på Christiansborg Slot mandag aften.

Og 5. maj vil biskopper lade kirkeklokkerne ringe om morgenen, ligesom det var tilfældet i 1945.

Ifølge Rane Willerslev er det at minde befrielsen ikke blevet mindre vigtigt, selv om vi nu skriver 2020 i kalenderen.

- Det minder os om, at demokratiet ikke er noget, der falder ned fra himlen. Det er noget, der er blevet skabt, og som man til tider er nødt til at kæmpe for. Frihedskæmperne tog det ultimative valg og gik til væbnet modstand for demokratiets idealer, siger han.

- Mange af os føler, at vi lever i en usikker tid. Derfor er det vigtigt at vide, hvad vores værdigrundlag kommer af, og det er vigtigt at forstå, hvordan vi kan bruge det værdigrundlag til at møde de udfordringer, der kommer.

Rane Willerslev kan endnu ikke sætte en dato for, hvornår Frihedsmuseet vil åbne, da ingen ved hvordan coronakrisen udvikler sig.

Men han oplyser, at der arbejdes på at finde en anden dato, der også har en symbolsk og historisk forbindelse til frihedskampen.

FAKTA: Lige efter befrielsen fulgte retsopgøret i Danmark

I år er det 75 år siden, at Danmark blev befriet fra den tyske besættelsesmagt.

Meldingen om, at det nazistiske Tyskland overgav sig kom om aftenen den 4. maj 1945. Klokken otte 5. maj trådte den tyske kapitulation officielt i kraft - og befrielsen blev fejret over hele landet.

Det blev samtidig startskuddet til retsopgøret mod blandt andet danske nazister og de såkaldte værnemagere.

Læs mere om retsopgøret her:

* Retsopgøret er betegnelsen for det juridiske opgør med de danskere, der havde støttet eller hjulpet den tyske besættelsesmagt mellem 1940 og 1945.

* Lovgivningen, som opgøret skulle baseres på, blev indført af Folketinget efter befrielsen i 1945. Her blev indført en række love om landsskadelig virksomhed med tilbagevirkende kraft, og der blev også indført dødsstraf.

* Opgøret begyndte allerede 5. maj 1945, hvor stemningen var meget ophidset. Her blev tusindvis af danskere, der var mistænkt for at have støttet besættelsesmagten, interneret og anholdt.

* Den hektiske stemning fordampede dog hurtigt igen, og selve retsopgøret gik gradvist fra strenge straffe til mildere straffe.

* I alt 12.877 mænd og 644 kvinder blev dømt i henhold til straffelovstillægget og værnemagerloven.

* I alt blev 78 personer dødsdømt. 46 blev henrettet fra 1946 til 1950.

* En udbredt kritik af retsopgøret lød efterfølgende, at 'de små fisk' blev dømt hårdt, mens de store gik fri eller fik for milde straffe.

Kilder: Den Store Danske, Danmarkshistorien.dk.

FAKTA: Sådan markeres 75-året for befrielsen

Udbruddet af coronavirus har medført, at en lang række begivenheder i forbindelse med 75-året for Danmarks befrielse er blevet aflyst eller udskudt.

Dagen bliver dog alligevel markeret flere steder, som man kan deltage i uden at forlade sin egen dagligstue.

Her kan du få et overblik over, hvordan 75-året blandt andet markeres:

* Det endnu uåbnede Frihedsmuseum tænder om aftenen 4. maj 75 lys, hvilket livestreames på en begivenhed på Facebook, hvor der opfordres til at følge trop hjemmefra.

* Klokken 20.36, hvor frihedsbudskabet lød i radioen i 1945, offentliggør Frihedsmuseet en alternativ udgave i en video med blandt andet kulturminister Joy Mogensen, direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev og en efterkommer af en af de danske jøder, der flygtede til Sverige.

* Folketinget markerer befrielsen ved at sætte lys i vinduerne på Christiansborg Slot, hvilket deles med video og billeder online. Folketinget opfordrer til at folk, der selv tænder lys i vinduet, deler det med hashtagget #tændlys4maj.

* Landets biskopper anbefaler, at kirker landet over lader kirkeklokkerne ringe i 15 minutter om morgenen den 5. maj, ligesom de gjorde i 1945.

* DR sender 4. maj om aftenen med et minde-program, hvor blandt andet statsminister Mette Frederiksen og Folketingets kor deltager. Programmet sendes fra en boligkarré i København, hvor publikummet er beboere, der følger med fra vinduer og altaner.

* PÅ TV2 sendes der 4. maj om aftenen en mindehøjtidelighed fra Mindelunden i København.

* Flere lokale arrangementer i forbindelse med 75 året er blevet udskudt til et senere tidspunkt - og flere steder markeres dagen alligevel med blandt andet flag, blomster og lys i vinduerne.

Kilder: Frihedsmuseet, Folketinget, Kirkeministeriet, DR, TV2.

FAKTA: Sådan blev Danmark befriet i 1945

Det er 75 år siden, at Danmark blev befriet fra den tyske besættelsesmagt efter fem år under tysk kontrol.

Bliv klogere på den historiske afslutning på besættelsen her:

* Klokken cirka 21.30 om aftenen 4. maj 1945 blev den tyske kapitulation i Danmark bekendtgjort via af radio fra britiske BBC.

* Meddelelsen afbrød aftenudsendelsen 4. maj med den ikoniske sætning: 'Her er London, BBC sender til Danmark. I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig'.

* Kapitulationen trådte dog først egentlig i kraft lørdag 5. maj 1945 klokken 08 om morgenen.

* Kapitulationen foregik over for den britiske general Bernard Montgomery på Lüneburger Heide, altså langt fra Danmark.

* De britiske tropper havde derfor heller ikke sat fod på dansk jord endnu. De befandt sig cirka 150 kilometer fra den danske grænse.

* Tyskerne overgav sig således uden nogen slutkamp på dansk jord mellem tyske og allierede styrker.

* Om aftenen 4. maj fejrede den danske befolkning de gode nyheder, og den følgende dag blev en ny dansk regering præsenteret over Danmarks Radio, der dengang hed Statsradiofonien.

* Den nye regering med socialdemokraten Vilhelm Buhl som statsminister var dannet af en koalition af de fire gamle partier - Socialdemokratiet, Konservative, De Radikale og Venstre - samt repræsentanter for de store modstandsorganisationer, herunder de såkaldte Frie Danske i udlandet.

* Det var dog ikke hele Danmark, der blev befriet 4. maj 1945. Den tyske kommandant på Bornholm overgav sig først, da russerne rykkede ind 9. maj. Herefter besatte de russiske styrker klippeøen frem til 5. april 1946.

Kilder: Danmarkshistorien.dk, Nationalmuseet, Folketinget.

13 kommentarer
Vis kommentarer