Frokost præcis to meter fra hinanden

Et utroligt billede fra Hubei-regionen, hvor coronavirusudbruddet startede. Her indtages frokosten præcis to meter fra hinanden

I Kina er man så småt begyndt at genåbne landet, dog med visse forholdsregler. Her vender medarbejdere på Dongfeng-fabrikken, der producerer biler, eksempelvis tilbage - men med stor afstand til hinanden. Video: AP.

Der er gode nyheder fra Hubei, hvor coronavirusudbruddet startede.

Myndighederne har netop lempet nogle af de strenge restriktioner i området, men det betyder ikke, at man ikke stadig skal være forsigtig og holde afstand.

Anbefalingen er at holde mindst to meters afstand, og det bliver taget alvorligt. Meget alvorligt.

Et billede fra Dongfeng Honda i virussens epicenter Wuhan viser, hvordan medarbejderne indtager deres frokost præcis to meter fra hinanden.

Blandt andet har arbejdere på bilfabrikker fået lov til at tage tilbage på arbejde, ligesom de forventer at åbne op for offentlig transport igen 8. april.

Af frygt for, at en anden bølge af virussen skal ramme landet, har kineserne dog stadig ikke åbnet helt op.

De fleste regioner i landet har stadig forbud mod at rejse ind og ud.

En frustreret Dr. Fauci ser til bag Donald Trump på en af de mange pressemøder. Fauci har foreslået video-pressemøder fremover for at undgå tæt kontakt, men det afviser præsidenten. Foto: Ritzau Scanpix Samfund - 25. mar. 2020 - kl. 08:21 USA's Brostrøm dybt frustreret: Seriøst, hvad skal jeg gøre?

Se også: Speciallæge: Det her vil måske ende med at have kostet én-to milliarder kroner pr. menneskeliv

Beskyldt for at lyve
Selvom Hubei-regionen har haft flere dage uden nye tilfælde af personer smittede med coronavirus, så frygter kritikere, at myndighederne i landet skjuler sandheden for befolkningen og omverdenen.

Også USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, beskylder Kina for fortsat at tilbageholde information om coronavirus.

Det sker i et interview med radioprogrammet Washington Watch tirsdag lokal tid.

- Min bekymring er, at denne mørklægning, den misinformation, som Kommunistpartiet står bag, stadig nægter verden den information, som den har brug for, for at vi kan forhindre yderligere smittetilfælde, og at noget lignende sker i fremtiden, siger han i programmet.

I Kina har  der været knap 81.000 bekræftede smittetilfælde, knap 3300 dødsfald og over 73.000 raskmeldinger.

Tirsdag registrerede Kina officielt 47 nye smittetilfælde - hvoraf alle ifølge kinesiske myndigheder var importeret.

45 kommentarer
Vis kommentarer