Frost på vej: I nat kan blive årets koldeste

En ellers lun vinter kan ramme hidtil koldeste temperatur i nat

Hvordan bliver vejret resten af ugen? DMI giver svaret.

Der er god sandsynlighed for at vågne op til glatte veje i det meste af landet onsdag morgen.

Fra DMI går der nemlig meldinger om, at temperaturerne kan komme godt ned under frysepunktet.

- Det bliver en kold nat, nok omkring de fire graders frost, måske endda koldere lokalt, siger vagtchef Lars Henriksen til Ekstra Bladet.

Derfor advarer han også om isglatte veje fra morgenstunden.

Skulle temperaturen falde under de 4,2 frostgrader, vil det samtidig betyde den lavest målte temperatur siden nytår. I januar blev der målt netop det antal grader.

- Det kan ikke udelukkes, at udsatte steder kan komme derned, vurderer Lars Henriksen.

Han vil heller ikke helt afvise, at det enkelte steder kan blive hele vinterhalvårets koldeste nat. I december blev der målt 5,8 graders frost.

Se også: Usædvanlig vintervarme i Sydeuropa

Se også: Januar slår varmerekord

104 kommentarer
Vis kommentarer