Frygt for nøgenbilleder: Gymnasieelever tør ikke gå i bad i skolen

- En stigende tendens, siger formand for Danske Gymnasier om elever, der er utrygge ved at gå i bad i idræt. Formand for Idrætslærerforeningen hører mere om generel blufærdighed end frygt for, at der bliver taget billeder

(Arkivfoto: Polfoto).
(Arkivfoto: Polfoto).

Ved du noget? Så tip os på mail til 1224@eb.dk eller på SMS til 1224. Det koster alm. takst.

Rektorer på danske gymnasier oplever, at elever ikke længere ønsker at gå i bad i skolen, fordi de er bange for at få taget billeder.

Det fortæller formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, til Politiken i forbindelse med avisens nyhed om, at en elev på Gefion Gymnasium i København er blevet midlertidigt bortvist efter deling af nøgenvideo af en skolekammerat.

Over for Ekstra Bladet siger Anne-Birgitte Rasmussen, at hun har hørt fra flere rektorer, at eleverne er utrygge ved at være nøgne og vil have forhæng op i skolebadet.

- Det er jo ikke alle, men det er noget, som vi har hørt er en ny tendens, siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Hun fortæller, at de unge er utrygge ved at være nøgne, når de skal i bad efter idræt.

- Det er ikke kun et udtryk for blufærdighed, men fordi de kunne være utrygge ved, om nogle andre kunne finde på et tage billeder af dem, siger hun.

Artiklen fortsætter under videoen

Her kan du høre en elev på Borupgaard Gymnasium forholde sig til problematikken

Borupgaard Gymnasium i Ballerup. (Google Maps) Samfund - 7. apr. 2016 - kl. 06:48 Gymnasiepiger strippede og spiste bananer foran lærere og elever

Problematikken er derfor noget, som foreningen Danske Gymnasier diskuterer.

- Vi taler om, hvad det er for en tendens, og hvad vi kan gøre noget ved det. Derfor ønsker vi at diskutere med de unge, hvilken betydning det har, når man gør sådan nogle ting, siger hun.

Idætslærerforening: Skyldes blufærdighed
Formand for Gymnasieskolernes Idrætslærerforening Anders Bergholdt har ikke hørt, at det skulle skyldes frygt for at blive fotograferet, at eleverne ikke vil gå i bad.

- Når vi har hørt om det, er det mere, at eleverne ikke tager bad af blufærdighedshensyn i det hele taget, siger han og fortsætter:

- For det er rigtigt, at der er færre og færre, der tager bad.

- Så kan der være alle mulige undskyldninger om, at de har glemt håndklæde, eller at de gør det, når de kommer hjem. Men det er et udtryk for en tendens i hvert fald, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere