Frygtelig død: Barn kvalt af babyalarm

Nu fortæller moderen om den forfærdelige ulykke

Jessicas liv stod ikke til at redde. Foto: Ritzau Scanpix
Jessicas liv stod ikke til at redde. Foto: Ritzau Scanpix

En tragisk ulykke fandt sted 25. oktober sidste år, da Danielle Duggan fandt sin lille datter død i barnesengen.

Nu advarer hun andre forældre, så det kan undgås i fremtiden.

Den historie bringer flere internationale medier, heriblandt New York Post og Daily Mail.

Jessica blev kun 18 måneder gammel. Foto: Ritzau Scanpix
Jessica blev kun 18 måneder gammel. Foto: Ritzau Scanpix

Som så mange gange før lagde den amerikanske mor sin lille datter, 18 måneder gamle Jessica, til at sove i barnesengen. Moderen placerede babyalarmen på en hylde over barnesengen.

Senere opdagede hun, at alarmen havde rykket sig.

Da den 31-årige mor trådte ind i soveværelset, frøs hun.

Ledningen, som forbinder babyalarmen med stikkontakten, havde viklet sig rundt om lille Jessicas hals.

- Jeg fjernede ledningen med det samme. Min mand, Jason, ringede efter en ambulance, mens jeg gav hende førstehjælp, siger Danielle Duggan til mediet.

Intet at gøre
Men det var allerede for sent. 18 måneder gamle Jessica lå livløs i barnesengen.

- Vi gav førstehjælp i ti minutter. På det tidspunkt var hun allerede væk, men vi gjorde det, indtil ambulancen ankom. Det var meget traumatiserende, som du nok kan forestille dig, siger moderen.

Jessica blev hentet af en akutlægehelikopter og fløjet til nærmeste hospital. Der blev deres lille pige erklæret død.

- Vi vil opfordre forældre til at være ekstra opmærksommme. Man er nødt til at pakke alt ind, som kan være farligt. Ledningen var endda uden for rækkevidde. Ledningen var også gemt bag hylden og løb langs væggen, siger Danielle Duggan.

Politiet mener ikke, at der er sket en forbrydelse. Men de kan ikke pege på, hvordan ledningen præcis havnede rundt om barnets hals. Ledningen sad nemlig fastmonteret til væggen.

- Man bliver nødt til at tænke ud af boksen, når man skal sikre sit barns værelse. Alle ting, som man ikke tror kan være farlige, vil børn komme i kontakt med, lyder det fra forældrene.

Lille Jessica var familiens eneste barn.

Nu har familien startet en GoFundMe for at hjælpe beredskabsfolkene fra akutlægehelikopteren, som arbejder friviligt.

30 kommentarer
Vis kommentarer