Frygten overskyggede alt - men efter 13 år lykkedes det

Efter 13 år i Danmark har Abdiarti Andersen endelig fået permanent opholdstilladelse. Men vejen dertil var lang og hård

Frygten overskyggede alt - men efter 13 år lykkedes det

Hør Palle og Abdiartis historie her.

Det var en sand glædesrus, der gik gennem Palle og Abdiarti Andersen en fredag i slutningen af maj. Efter 13 år i Danmark var Abdiarti nemlig endelig blevet tildelt permanent opholdstilladelse.

- Det var ubeskriveligt. Det føltes, som om der faldt en sten fra mit hjerte, og jeg tænkte 'yes' og fik tårer i øjnene, da jeg læste beskeden, fortæller Abdiarti Andersen med jysk dialekt.

Danskernes umulige kærlighed

Ekstra Bladet sætter fokus på, hvordan de stramme regler for familiesammenføring og opholdstilladelser rammer danske statsborgere, der finder kærligheden med en udlænding.

Palle Andersen er en af de flere end 150 danskere, som har henvendt sig med sin historie. 

Udskudt igen og igen
38-årige Abdiarti Andersen bor i Horsens med sin mand, Palle, og deres to børn på ni og 12 år. Parret mødte hinanden i 2007, da Palle rejste til Indonesien i forbindelse med sit arbejde. Et år senere blev de gift og flyttede til Danmark.

Abdiarti Andersen taler flydende dansk, er uddannet både fra sit hjemland og ved et dansk universitet, har et job som it-medarbejder og laver derudover en masse frivilligt arbejde, blandt andet som frivillig i kirken, ved byens musikskole og ved en lokal restaurant samt som sanger i Horsens Bigband.

Alligevel har hun måttet vente i årevis, før det endelig blev muligt at søge om permanent opholdstilladelse.

Man skal nemlig have opholdt sig i Danmark i minimum otte år, før man overhovedet kan ansøge, og dertil kom også løbende stramninger af reglerne.

- I 2016, efter de otte år var gået, planlagde vi at søge om permanent opholdstilladelse. Men så blev reglerne om beskæftigelse pludselig ændret, og det gjaldt ikke længere, hvis man havde gået på en uddannelse, hvad Abdiarti jo havde, fortæller Palle Andersen.

I begyndelsen af 2019 fik parret mulighed for at søge igen. Men da var de i gang med at bygge hus.

- Vi turde simpelthen ikke, fordi vi boede i en midlertidig lejlighed imens vi byggede, og vi frygtede, at så ville vi ikke leve op til boligkravet, siger Palle Andersen.

De besluttede sig for at vente - men så kom coronakrisen, og Abdiarti blev fyret fra sit daværende job i Bestseller.

- Da faldt det hele sammen. Vi tænkte: 'nu går det galt', fortæller Palle Andersen.

Heldigvis fandt Abdiarti hurtigt et nyt arbejde, og fyringen fik ikke de konsekvenser for hendes ophold, som parret frygtede.

Forbundet med frygt
Frygten for pludselig at få trukket tæppet væk under sig har generelt fyldt meget for parret.

Hver gang Abdiarti Andersen har skullet søge om at få fornyet sin midlertidige opholdstilladelse, har de således været rædselsslagne for, at nu ville hun blive smidt ud af landet.

- Vi havde altid i baghovedet, at det kunne gå galt, fortæller Abdiarti Andersen.

- Vi har grædt sammen, og vores børn har også kunnet mærke det på os og har spurgt: 'mami, bliver du nu sendt hjem?'.

Foruden den første ansøgning om familiesammenføring har parret søgt om forlængelse tre gange. I den periode er reglerne for permanent ophold blevet justeret fire gange.

- Vi har følt, at vi skulle starte forfra hele tiden, når reglerne er blevet ændret. Det har været noget af det værste ved forløbet, fortæller Palle Andersen.

Noget andet, parret kritiserer, er den måde, sagsbehandlingen foregår på helt generelt.

- Det er jo vores liv, det her drejer sig om. Men menneskerne i Udlændingestyrelsen har ikke noget forhold til os. Alt foregår på skrift, og det er helt umuligt at få lov til at tale med en, som rent faktisk har noget med ens sag at gøre. Det hele er så firkantet, fortæller Palle Andersen.

Parret mener, at individuel vurdering burde fylde mere:

- Man mangler det her menneske, som ser mere end kun reglerne. Én, som man kan snakke med om ens sag, og som kan fortælle en, hvad der foregår, når man går og venter.

Vi hører sammen
Palle og Abdiarti understreger, at de har fuld forståelse for, at der skal stilles krav til folk, som vil have permanent ophold. Men Palle føler alligevel, at han nærmest bliver straffet for at have forelsket sig i en udlænding.

- Jeg er stolt af Danmark, men jeg har haft det skidt med det hele og har nogle gange tænkt 'så kan de rende mig, vi flytter'. Jeg synes ikke, at det kan være meningen, at det skal være sådan her. Abdiarti er ikke kriminel, og hun gør alt, hvad hun kan for at tilpasse sig, siger han.

- Jeg har ikke været vant til som dansker at skulle bevise en masse for at få lov til at være her. Og det er jo det, der er tale om, for hvis man siger til Abdiarti, at hun skal tage hjem til Indonesien, så siger man det jo også til mig. Vi hører sammen, slår han fast.

Læs flere historier her

Her er et uddrag af, hvad Ekstra Bladet mere har skrevet om reglerne for familiesammenføring og opholdstilladelser og de danskere, som de rammer:

Sendt hjem - Jeg er hadet i mit eget land

26. april forlod russiske Vlada Shadots Danmark og sin danske hustru, fordi parret fik afslag på familiesammenføring på grund af en detalje om deres boligforhold.

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov
 

Carsten har fået nok af stramme regler: Farvel, Danmark!

39 lønsedler og 23 andre dokumenter var ikke bevis nok for, at Carsten Würtz har boet og arbejdet i Spanien. Derfor må han ikke få sin kone til Danmark, og nu har han taget konsekvensen og forladt landet.

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov
 

Kobberbryllup på midlertidigt ophold: Hvorfor vender Danmark os ryggen?

Henrik og Sujitra har i årevis kæmpet for permanent opholdstilladelse til Sujitra. De oplever, at reglerne hele tiden ændres og strammes, så det bliver praktisk talt umuligt at opnå.

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov
 

De gjorde alt rigtigt - men det føltes som 12 måneders straf

Selvom det lykkedes for Camilla og John at blive familiesammenført i Danmark, oplevede de reglerne som umenneskelige og skadelige for Johns integration.

Foto: Anders Brohus
Foto: Anders Brohus

2200 papirer var ikke bevis nok: Jeg er rystet i min grundvold

2200 siders dokumentation var ikke nok til at bevise Lasse og Milas samliv og ophold i Sverige. Det tog dem to år at få myndighederne til at omgøre deres sag.

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Bjarne blev afvist: Kan ikke bevise at han kan dansk

Bjarne Toft Jakobsen er født og opvokset i Danmark. Men Bjarne kan ikke bevise, at han kan dansk, og derfor må hans kone ikke få opholdstilladelse.

Foto: Tim Kildeborg Jensen
Foto: Tim Kildeborg Jensen

Politikernes dilemma: Kan godt se det er håbløst - men ...

S og LA kan sagtens høre, at Bjarne kan tale dansk - uden at skulle se hans 39 år gamle danskkarakterer. De medgiver, at lovgivningen sætter ham i en håbløs situation.

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Cady ville bidrage til Danmark - og det fik hende smidt ud

I sin ansøgning om opholdstilladelse lagde amerikanske Cady vægt på, at hun ønskede at være sammen med sin danske kæreste, lære sproget og bidrage til det danske samfund. Det skulle hun aldrig have gjort.

Privatfoto
Privatfoto

Jonas' umulige valg: - Det er noget svineri

På grund af reglerne om familiesammenføring føler Jonas Milner sig nødsaget til at flytte til Sverige, hvis han vil være tæt på sin alvorligt syge far og samtidig kunne være sammen med sin brasilianske kæreste.

Privatfoto
Privatfoto
 

Frygten overskyggede alt - men efter 13 år lykkedes det

Efter 13 år i Danmark har Abdiarti Andersen endelig fået permanent opholdstilladelse. Men vejen dertil var lang og hård.

Foto: Anders Brohus
Foto: Anders Brohus

Fejl splittede familie i fire år

Danske Zahra Rezai har i årevis kæmpet for at få sin mand til Danmark. Efter at Ekstra Bladet gik ind i sagen, har det vist sig, at afslagene, parret har fået, skyldes en alvorlig fejl begået af myndighederne.

Foto: Anita Graversen
Foto: Anita Graversen

Tordner mod regler: Hænger ikke sammen

- Dengang Mattias Tesfaye blev minister, sagde han, at for at kunne forsvare udlændingepolitikken, så skal man også kunne forklare den. Og jeg synes ærligt talt, der er mange ting i de her regler, vi ikke kan forklare, siger Rosa Lund om reglerne for familiesammenføring.

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Minister indrømmer: Ja, de er mønsterborgere

Danske statsborgeres ægtefæller udgør ikke noget integrationsproblem for Danmark, medgiver Mattias Tesfaye på et samråd (S).

Foto: Aleksander Klug
Foto: Aleksander Klug

Bjarne til minister: Du ringer bare!

Bjarne er harm over, at politikerne tager så let på de regler, der har adskilt ham fra hans kone. De mener nemlig, at han 'relativt let' kan få en ny danskprøve. Men det er han ikke enig i.

- Hvis det var så nemt, havde jeg jo bare gjort det, tordner Bjarne Toft Jakobsen.

Foto: Tim Kildeborg Jensen
Foto: Tim Kildeborg Jensen
 

Indrømmer: Selv de kvikke farer fuldstændig vild

Der er brug for bedre vejledning til familier, der søger familiesammenføring i Danmark, så de ikke 'farer vild i reglerne'. Det erkender udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye i et interview med Ekstra Bladet.

Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen

Minister om udlændinge: De kan bare stille kegler op

Danskeres udenlandske ægtefæller må ikke arbejde, lave frivilligt arbejde eller gå på sprogskole i Danmark, mens deres ansøgning behandles. Det mener integrationsministeren er helt fornuftigt.

Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen