Frygter asyl-hastværk

Ekspert mener, at det går bekymrende hurtigt med at flytte 14 behandlingskrævende asylsøgere til den lille by Sandvad, og Udlændingestyrelsen har ingen uvildig kontrol med forholdene

300 bekymrede og vrede naboer var mødt op til borgermøde med Udlændingestyrelsen om Center Sandvad, der bl.a. kommer til at huse mordere, sexforbrydere og personer med behandlingsdomme.

Ekstra Bladet var med, da 300 bekymrede og vrede naboer var mødt op til borgermøde om Center Sandvad tidligere på måneden.
Følg Samfund

Ifølge de oprindelige planer skulle 14 nye beboere i Center Sandvad flytte ind midt i november.

Det var, hvad Regionsleder Tina Lundsgaard i Røde Kors sagde til Vejle Amts Folkeblad i september måned.

Ekstra Bladet har snakket med flere kilder med erfaringer i at opstarte bosteder, som undrer sig over tempoet i hele projektet.

Hvordan kan Røde Kors blive klar til at modtage så tung en gruppe mennesker så hurtigt?

Lyn-flytning
Blandt beboerne er der ni med behandlingsdomme, tre tidligere dømt for mord i Danmark og en dømt for sædelighedsforbrydelser på mindreårige, og beboerne har alle enten svær psykisk sygdom og/eller misbrugsproblemer. Over halvdelen af beboerne har derudover en udvisningsdom.

Siden september har der været gang i forberedelserne på Center Sandvad, og midt i september blev der slået stillinger op for at finde de mange nye fagpersoner, som skal arbejde på centret.

På to måneder har Røde Kors altså forventet at kunne stå klar med helt nyt personale og en bygning, der skulle laves om fra et familie-sted til at rumme behandlingsdømte psykisk syge mennesker.

På to måneder er Center Sandvad forvandlet til et center, som før i tiden rummede familier, til et sted, der kan rumme svært psykisk syge og behandlingsdømte asylsøgere. Foto: Ernst van Norde
På to måneder er Center Sandvad forvandlet til et center, som før i tiden rummede familier, til et sted, der kan rumme svært psykisk syge og behandlingsdømte asylsøgere. Foto: Ernst van Norde


Flemming Trap, adm. direktør i Trap Consulting, cand.jur. og ekspert i lov om socialtilsyn, siger, at det under normale omstændigheder ikke ville kunne ske, hvis det havde drejet sig om danskere i paragraf 107 eller 108 tilbud - hvilket er den målgruppe, som de kommende beboer i Sandvad vil ligge under, hvis de var danske statsborgere og omfattet serviceloven.

- Jeg vil sige, at inden for Socialtilsynslovens og servicelovens rammer ikke vil kunne lade sig gøre at flytte den type beboere til et nyt sted på to måneder.

- Hvis man skal starte et nyt socialt tilbud op til denne type beboere, vil det helt gennemsnitlig tage et sted mellem et halvt og et helt år – alt afhængig af hvor man er i processen.

Udlændingestyrelsen ligger ikke under for serviceloven. Lovmæssigt er det både Udlændingestyrelsen, som placerer borgerne, og det er også dem, der godkender kvaliteten af stedet.

Og det er bekymrende, mener Trap. Det burde være et uvildigt opsyn med stedet ved sådan en målgruppe.

- Det er jo meget politisk, men det er i min optik bekymrende, at der ikke er den her armslængdeprincip mellem dem, der skal ansøge, godkende og føre tilsyn med stedet, hvis alle ved, at den oplyste målgruppe objektivt falder ind under målgruppen i servicelovens § 107 eller § 108.

Der er ingen tvivl. Borgerne i Sandvad har ikke tænkt sig at byde de nye beboer på Center Sandvad velkommen. Det startede med et borgermøde, hvor over 300 Sandvad-borgere var mødt op, og senest en demonstration, hvor omkring 100 var med. Foto: Ernst van Norde
Der er ingen tvivl. Borgerne i Sandvad har ikke tænkt sig at byde de nye beboer på Center Sandvad velkommen. Det startede med et borgermøde, hvor over 300 Sandvad-borgere var mødt op, og senest en demonstration, hvor omkring 100 var med. Foto: Ernst van Norde

Socialtilsynet

Den 1. januar 2014 trådte tilsynsreformen i kraft. Målsætningen var blandt andet at skabe et mere professionelt og uafhængigt tilsyn.

Der blev etableret fem kommunale socialtilsyn.

Socialtilsynene har til opgave at godkende og føre et løbende driftsorienteret tilsyn med plejefamilier og tilbud omfattet af lov om socialtilsyn.

I hver region er én kommune ansvarlig for at godkende og føre tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier omfattet af lov om socialtilsyn.

Socialtilsynet er placeret i fem kommuner.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Udlændingestyrelsen - Vi kan starte et nyt sted op med kort varsel

Ekstra Bladet har spurgt Udlændingestyrelsen, hvordan de mener, at de kan nå at blive klar til 14 nye beboere i den målgruppe på to måneder, når det ikke havde kunnet lade sig gøre for et lignende dansk botilbud - og om der ikke burde etableres et uvildigt tilsyn, når man skal godkende sådan en sær-indkvartering.

Vi har fået følgende skriftlig svar:

Vicedirektør i Udlændingestyrelsen Kirsten Poulsen har svaret skriftligt på Ekstra Bladets spørgsmål trods gentagne forsøg på et interview. Foto: Ernst van Norde
Vicedirektør i Udlændingestyrelsen Kirsten Poulsen har svaret skriftligt på Ekstra Bladets spørgsmål trods gentagne forsøg på et interview. Foto: Ernst van Norde

'Det helt grundlæggende udgangspunkt er, at Udlændingestyrelsen opretter og driver indkvarteringssteder efter udlændingeloven og ikke efter serviceloven, og derfor giver det efter vores opfattelse ikke mening her at sammenligne de to regelsæt.

Rammerne for Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt er ligeledes fastlagt i udlændingeloven, hvor det gælder, at sundhedsbehandling og sociale foranstaltninger betales af Udlændingestyrelsen efter et nødvendighedsprincip. De rammer skal vi til enhver tid overholde.

Kommunerne har hverken ret eller pligt til at yde hjælp efter serviceloven for voksne udlændinge uden lovligt ophold. Og Udlændingestyrelsen har ikke adgang til at anvise pladser på plejehjem eller psykiatriske bosteder, som er oprettet efter serviceloven.

For så vidt angår etablering af indkvarteringssteder inden for rammerne af udlændingeloven, kan Udlændingestyrelsen i princippet gøre dette med ganske kort varsel.

For så vidt angår bemanding, er der krav om, at operatøren skal have tilstrækkelig og kvalificeret bemanding til at løfte opgaven. Center Sandvad vil have døgnbemanding og en betydeligt højere personalenormering end andre indkvarteringssteder, lige som personalet vil have særlige forudsætninger for at arbejde med målgruppen.'

Mordere og sædelighedsforbrydere

Som Ekstra Bladet tidligere afslørede, var det en sandhed af modifikationer, da Røde Kors’ Regionsleder Tina Lundsgaard udtalte til Vejle Amts Folkeblad, at der ikke var kriminelle blandt de 14 nye beboer.

Til Ekstra Bladet fortæller Carsten Isaksen, souschef i Røde Kors asylafdeling, at Tina Lundsgaard har ville berolige borgerne med, at det altså er ikke det nye Kærshovedgård, som skal huse i Sandvad.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger, er det dog værre.

De 14 nye beboer i Sandvad kan ikke huses i det ordinære indkvarteringssystem – herunder et udrejsecenter.

Blandt beboerne er der ni med behandlingsdomme, tre tidligere dømt for mord i Danmark, en dømt for sædelighedsforbrydelse på en mindreårig pige, og over halvdelen af beboerne er udvisningsdømte.

Borgerne har psykiske- og misbrugsproblemer, og i kontrakten Station Vest, som tidligere har huset beboerne, er det personer, som har kræver 1:1 eller 2:1.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sandvad-borger - Vores familier er prøveklude

Kirsten Paugan, som er formand for beboerforeningen i Sandvad, er chokeret.

Kirsten Paugan har, siden Ekstra Bladet afslørede, hvilke borgere der flytter til byen, ligget vandret. Seneste har hun til et arrangement hos Vejle Amts Folkeblad personligt spurgt statsministeren, hvorfor hendes udenrigsminister er gået i skjul. Foto: Anders Brohus
Kirsten Paugan har, siden Ekstra Bladet afslørede, hvilke borgere der flytter til byen, ligget vandret. Seneste har hun til et arrangement hos Vejle Amts Folkeblad personligt spurgt statsministeren, hvorfor hendes udenrigsminister er gået i skjul. Foto: Anders Brohus

- Jeg synes, at det er dybt, dybt uforsvarligt at kunne flytte så tung en målgruppe på to måneder. Og det er Udlændingestyrelsen, der selv fører tilsyn - ja, flot. Grith Poulsen (vicedirektør i Udlændingestyrelsen, red.,) stod jo selv og sagde til borgermødet, at hun ikke havde sat sig ind i lokalområdet, siger Kirsten Paugan.

- Jeg har faktisk ikke ord for, hvor alvorlig den her situation har vist sig at være, fortsætter Kirsten Paugan.

Til borgermødet i den lille landsby var 300 rasende Sandvad-borgere mødt op, og stemningen var kaotisk.

Der er ikke kommet mere ro i maven i det lille lokalsamfund siden - tværtimod.

- Jeg vågner om morgen og tænker, om ikke det her mareridt snart er ovre. Folk er stressede, folk har ondt i maven, og vi er pressede til det yderste, fortæller Kirsten Paugan.

- Vores familier er jo prøveklude for Udlændingestyrelsen, og jeg er chokeret over, hvordan vores system svigter helt almindelige, trofaste borgere.

Udlændingestyrelsen fastholder, at de 14 nye beboere flytter til Sandvad, selvom Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen, har meldt ud, at kontraktforlængelsen af det tidligere plejehjem højst sandsynligt ikke kommer til at ske i oktober 2022.

Men til det har Kirsten Paugan kun én ting at sige:

- De kommer slet ikke ind. Længere er den ikke.

- Hvad skulle vi så gøre? Flytte et år? Nej. Det kommer ikke til at ske.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter