Frygter global krise: Aktiemarkedet styrtbløder

I USA har aktiemarkedet fået en lussing i løbet af natten dansk tid, og eksperterne frygter en global nedtur

Hvad betyder styrtdykket for danskerne og deres økonomi? Helge Pedersen, cheføkonom hos Nordea, gør dig klogere. Producer: Lasse Brøndal

Det har været en hård aften for aktiespekulanterne på Wall Street.

Massive fald over hele linjen betyder, at onsdag blev den værste dag på aktiemarkedet i hele 2019. Dow Jones-indekset faldt med 3,1 procent, S&P 500 faldt med 2,9 procent, mens Nasdaq lukkede i minus tre procent i forhold til åbningen.

Det skriver CNN.

Årsagen er, at det 10-årige statsobligation onsdag morgen faldt ned til 1,6 procent i rente, og det gør det billigere end statsobligationrne på to år.

Det er første gang siden 2007, at markedet er faldet ned under to procent, og det har fået investorerne til at reagere.

Investorerne flygter nu fra de sikre investeringer, og det koster på aktiemarkedet.

Bekymrede miner på Wall Street. Foto: Ritzau Scanpix.
Bekymrede miner på Wall Street. Foto: Ritzau Scanpix.
 

Frygter global krise
Ifølge CNN's såkaldte 'Fear and Greed-indeks' har beskrevet investorerne som ekstremt bange, hvad angår investeringer onsdag, og nu frygter eksperterne, at det vil sprede sig som ringe i vandet.

I Tyskland har en negativ vækst på 0,1 procent i andet kvartal skabt nervøsitet, mens der også er tegn på recession i Storbritannien, Italien, Brasilien og Mexico.

Helt så galt er det ikke i USA, hvor økonomien stadig ser stærk ud trods onsdagens problemer på aktiemarkedet. Derfor forudser analytiker William Foster fra Moody's, der beskæftiger sig med finansiel analyse, at USA vil undgå recession i både 2019 og 2020.

Torsdag morgen åbnede aktiemarkederne i Asien også i stort minus, men som dagen er skredet frem har det set bedre ud. Så godt er det ikke gået i Australien, hvor deres største marked, ASX200, er faldet 2,7 procent.

188 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere