Frygter nyt coronaudbrud: Beijing lukker alle skoler

Alle skoler i Kinas hovedstad, Beijing, lukker igen efter genopblussen af coronavirus, oplyser myndigheder

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Alle skoler i Beijing, Kinas hovedstad, lukker igen efter frygt for et nyt udbrud af coronavirus.

Beijings uddannelseskommission har tirsdag beordret, at samtlige af skolerne i hovedstaden lukker.

Kommissionen oplyser, at alle skoler fra onsdag skal gå tilbage til onlineundervisning. Universiteter bør også suspendere den fysiske undervisning, lyder det.

Borgere i Beijing opfordres desuden til ikke at forlade byen, efter at der de seneste dage er registreret en række nye coronatilfælde.

Mere end 100 smittetilfælde med coronavirus er blevet bekræftet i Beijing den seneste uge.

Bekymringen om et nyt udbrud er blusset op, efter at man har testet alle leverancer af importeret kød, da et nyt udbrud af coronavirus skulle være forbundet til et stort parti af fisk og skaldyr på et kødmarked i hovedstaden.

Beijing har 21 millioner indbyggere.

67 kommentarer
Vis kommentarer