Frygter Putin: Nu hamstrer svenskerne hos Trump

De europæiske nationer opruster voldsomt. Ifølge CNN betyder det milliard store indkøb af militært materiel i USA

Frygten for Putin hos vores svenske naboer tager til. Foto: AP
Frygten for Putin hos vores svenske naboer tager til. Foto: AP

Frygten for Putins mægtige militærstyrke får i disse år flere europæiske nationer til at investere massivt i militært isenkram i USA.

Det skriver CNN, der har undersøgt våbenleverancerne.

Onsdag offentliggjorde Trump-administrationen, at vores svenske naboer er blevet godkendt til at købe Patriot-missilsystemet med 100 tilhørende missiler.

Patriotbatterierne gør det muligt at forsvare sig mod kort og mellemdistance ballistiske missiler afsendt fra eksempelvis Rusland.

Se også: Professor: Sverige overdriver IKKE, når de gør klar til væbnet angreb fra Putin

Se også: Norsk forsvarsminister: Ruslands militære optræden bekymrer

Ifølge CNN har både europæiske og amerikanske militærstrateger advaret mod Ruslands oprustninger af ballistiske missilsystemer på østfronten.

Amerikanske Patriotmissilsystemer er opstillet hos flere af landets allierede. Blandt andet Sydkorea, hvor de skal beskytte landets indbyggere mod angreb fra fjenden mod nord. Foto: AP
Amerikanske Patriotmissilsystemer er opstillet hos flere af landets allierede. Blandt andet Sydkorea, hvor de skal beskytte landets indbyggere mod angreb fra fjenden mod nord. Foto: AP

Missiler der er istand til at ramme de baltiske land, Sverige og Tyskland.

- Salgene er ikke kun et svar på Ruslands øgede militæraktivitet i området, men også at Rusland er i færd med at modernisere sit luftvåben og sine langtrækkende missiler, siger direktør for det Transatlantiske Sikkerhedsinitiativ under det Atlantiske Råd, Magnus Nordenman til CNN.

Forbered jer på invasion
Det er ikke kun det svenske militær, der opruster og forbereder sig på en eventuelt væbnet konfrontation med Rusland.

Det samme er tilfældet i befolkningen.

I starten af januar opfordrede de svenske myndigheder befolkningen til at samle forråd og der blev afsat et trecifret millionbeløb til at renovere beskyttelsesrum landet over.

Det skete på baggrund af en analyse fra Försvarsberedningen, der er en kommission bestående af fremtrædende medlemmer fra alle Riksdagens partier, forsvaret og en række ministerier.

- Vi forestiller os ikke en stor invasion, som retter sig mod hele Centraleuropa eller Nordeuropa for - eksempelvis - at nå Atlanterhavskysten, men det, som man kan tænke sig, er begrænsede krigsoperationer mod dele af Sverige, lød det dengang fra den tidligere svenske forsvarsminister Björn von Sydow (S), formand for Försvarsberedningen, til Politiken.

Den svenske analyse er en konsekvens af Ruslands annektering af Krim, offensiven i Ukraine og militære provokationer de seneste år.

Se også: NATO-rapport afslører: Putin øver atomangreb mod Vesten

Se også: Medie: Putin vil skabe kryptovaluta for at undgå internationale sanktioner

Skræk-scenariet
Försvarsberedningen anbefaler derfor, at Sverige indretter sit militære og civile forsvar, så det kan klare sig gennem en krise- eller krigssituation i mindst tre måneder.

Derudover skal der årligt afsættes 325 millioner svenske kroner de næste fem år til at renovere de mange beskyttelsesrum, som fortsat findes i Sverige.

Samtidig opfordres de svenske borgere til at opbygge et beredskab af mad og basale fornødenheder, så alle kan klare sig i mindst syv dage uden hjælp fra det omkringliggende samfund. Tidligere lød anbefalingen på tre dage.

- Forsvaret behøver en uge for at mobilisere sig. Derfor anbefaler vi, at almindelige borgere bør forberede sig til at kunne klare sig selv uden støtte i en uge, siger Björn von Sydow.

Den danske forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har erklæret sig grundlæggende enig i analysen, men understreger, at Danmark og Sverige står i to forskellige situationer, da Sverige ikke er medlem af Nato.

- Den vurdering, som Forsvarets Efterretningstjeneste lægger for dagen, er, at der ikke er nogen trussel om et angreb på Danmark, som det ser ud i øjeblikket, lyder vurderingen fra Claus Hjort Frederiksen.

526 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere