Frygter smitteudbrud i 5000 meters højde

Der frygtes for et seriøst smitteudbrud i over 5000 meters højde ved Mount Everest

Man frygter et smitteudbrud i over 5000 meters højde i Tibet. Foto: Prakash Mathema/Ritzau Scanpix
Man frygter et smitteudbrud i over 5000 meters højde i Tibet. Foto: Prakash Mathema/Ritzau Scanpix

Det er ikke kun i de tætbefolkede områder, der er brug for god hygiejne og mundbind i disse dage. Også på de mere fjerne, ufremkommelige steder og højere luftlag på jorden, er det vigtigt at huske at spritte af en ekstra gang.

På den sydlige base camp for foden af Mount Eversest i Nepal i 5364 meters højde frygter man lige nu et seriøst smitteudbrud, hvor man har sendt flere bjergbestigere med symptomer ned fra lejren til behandling.

Det skriver BBC, der har været i kontakt med officielle repræsentanter fra den sydlige base camp.

De fortæller, at der er blevet rapporteret om 17 bekræftede tilfælde fra hospitaler i den nepalesiske hovedstad Kathmandu.

- Vi har lige fået bekræftet 17 positive tilfælde fra Kathmandu (af bjergbestigere fløjet ud af Everest red.), fortæller Lhaka Nuru Sherpa, der arbejder for Himalayan Rescue Association.

Samtidig bekræfter personale ved et privathospital i hovedstaden til BBC, at man har testet flere patienter positive med corona, efter de er kommet ned fra højderne.

Ifølge BBC har den nepalesiske regering indtil videre nægtet kendskab til smittetilfælde ved base-campen. Det er med til at skabe bekymringer om, at regeringen forsøger at nedtone situationen i frygt for, at bjerget bliver lukket. Udenlandske bjergbestigere, der vil bestige verdens højeste bjerg, er en stor indtægstkilde for Nepals regering.

Sidste år blev Mount Everest lukket for bjergbestigere på grund af pandemien.

Man har anmodet om at få etableret et testcenter ved den sydlige base camp, men der er ikke blevet givet tilladelse til det.

I slutningen af april fik en nordmand det så dårligt på vej op til base camp, at man var nødt til at tilkalde en helikopter, der kunne fragte ham til et hospital i Kathmandu, hvor han blev testet positiv for corona.

Nepal er blevet ramt af en ny smittebølge og er på to uger gået fra lidt over 2000 daglige tilfælde til 7587 registrerede tilfælde 4. maj. Det har også medført en nedlukningen af Kathmandu, der er blevet forlænget til 12. maj.

Nepalesere forlader Kathmandu af frygt for covid-19 smitte.