Annonce:
Annonce:

Frygter syge polske køer er endt i Danmark

En undersøgelse lavet af polske journalister viser, at syge køer er blevet solgt til slagtning i Polen. Kødet er blandt andet solgt i Sverige, og Fødevarestyrelsen overvåger situationen i Danmark

Flere af køerne var så syge, at de ikke kunne gå, og derfor blev de slæbt ind på slagteriet med en maskine. Foto: Screenshot v. Superwizjer TVN
Flere af køerne var så syge, at de ikke kunne gå, og derfor blev de slæbt ind på slagteriet med en maskine. Foto: Screenshot v. Superwizjer TVN
Annonce:
Følg Samfund

En opsigtsvækkende historie har set dagens lys i Polen og trækker tråde til resten af Europa.

Et polsk medie arbejdede i slutningen af sidste år under dække på et slagteri, som opkøber syge køer til slagtning, fordi det er billigere. Programmets undersøgelser viser, at det er en praksis, som finder sted flere steder i Polen.

- Jeg blev beordret af min leder til at markere kødet som raskt og til at gøre det pænere. Det var forfærdeligt, tro mig. Lugten af rådnende kød får dig til at kaste op. Jeg skulle gøre det pænere ved at pudse det med min kniv, siger den polske journalist Patryk Szczepaniak, som arbejdede under dække på slagteriet for programmet 'Superwizjer' på TVN24.

Annonce:

Arbejdede under dække
I skjulte optagelser, som blev offentliggjort i programmet, kan man se syge køer blive slæbt ud af bagenden på en lastbil med en maskine, som trækker dem med reb. Køerne er så syge, at de ikke selv kan gå. I flere tilfælde havde køerne også liggesår eller andre lidelser, som medarbejderne blev bedt om at fjerne med en kniv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

De syge køer ankom ifølge programmet 'Superwizjer' dagligt til slagteriet i de sene aftentimer. Foto: Screenshot v. Superwizjer TVN
De syge køer ankom ifølge programmet 'Superwizjer' dagligt til slagteriet i de sene aftentimer. Foto: Screenshot v. Superwizjer TVN
 

De syge køer blev primært slagtet på sene aftenvagter, hvor dyrlægen ikke var til stede, og i løbet af de tre uger, hvor journalisten Patryk Szczepaniak arbejdede på stedet, nåede han at have tre aftenvagter. Her talte han hele 28 køer, som blev bragt ind til slagtning, selvom de var så syge, at de ikke kunne stå op selv.

Efterfølgende lå tv-holdet bag programmet på lur i en nærliggende mark for at få optagelser af syge køer, som blev fragtet ind med lastbiler i de sene aftentimer. Her så de fem ugedage i træk lastbiler læsse syge køer af.

Danmark på alarmsystem
Polen er en af de største eksportører af oksekød i Europa, og det anslås, at cirka 80 procent af produktionen i Polen er beregnet til eksport.

Annonce:

Derfor ventes kødet at være solgt flere steder i Europa, men det undersøges fortsat, hvor mange lande der har modtaget kød fra de syge køer.

Fødevarestyrelsen oplyser i en mail til Ekstra Bladet, at man endnu ikke har sporet noget af kødet til Danmark, men at de overvåger situationen.

De fortæller, at de kan tage ekstra stikprøver, hvis de får mistanke om, at noget er galt, men at det grundlæggende er importørens ansvar at sikre, at kødet overholder EU-lovgivningen.

'Fødevarestyrelsen overvåger lige nu situationen i Polen via det fælleseuropæiske ’Rapid Alert-system’. Herfra er der på nuværende tidspunkt ikke meldinger om, at Danmark har modtaget kød fra virksomheder omfattet af den konkrete sag,' skriver de i mailen.

Sygt kød endt i Sverige
I Sverige skriver mediet Expressen, at der er solgt 2700 kilo kød fra syge køer rundt omkring i Europa, og at man i Sverige har modtaget omkring 250 af dem.

Annonce:

En restaurant i Uppsala modtog et parti kød på 14 kilo, og det hele er blevet spist af restaurantens gæster og personale. Restaurantchefen fortæller dog, at det ikke smagte mærkeligt, selvom han er ked af situation.

Skal undersøges af dyrlæge

Det er ifølge TVN24 lovpligtigt i Polen at få køerne undersøgt af en dyrlæge både før, under og efter slagtningen, men det er ikke sket på det pågældende slagteri.

Her godkendte man bare køerne som raske, selvom de ikke var det, og så kom dyrlægen forbi den følgende morgen for at skrive under på papirerne uden selv at besigtige kreaturerne. Ingen foretager efterfølgende nogen undersøgelser af, om oplysningerne er sande.

- Han var der heller ikke, når de slagtede de syge køer om aftenen. På papiret var alt helt fint, men i virkeligheden var det en katastrofe, siger Patryk Szczepaniak.

Det er ikke blevet fastlagt, hvad køerne har fejlet, men formanden for det engelske AWSELVA, som er en dyrevelfærdsorganisation, fortæller til The Guardian, at det kan være hvad som helst.

- Det er totalt uacceptabelt at dræbe dyr i den tilstand og sælge dem som fødevarer. Man kan på ingen måde vide, hvad der er galt med dyrene. Man kan gætte, men det er det eneste, man kan gøre uden en fuld obduktion, siger han til engelske The Guardian.

Efter programmet med skjulte optagelser fra slagteriet blev vist på polske TVN24 lørdag 26. januar, har formanden for dyrlægerne i Mazovia-regionen oplyst, at dyrlægen med ansvar for slagteriet og hans lokale chef er blevet suspenderet.

Samtidig oplyser han, at politiet har startet en efterforskning i sagen.

Mange sælgere
Det er ifølge The Guardian ikke første gang, at et slagteri i Polen er blevet opdaget i at handle med syge køer. I december sidste år endte en lignende sag med, at en ejer af et slagteri i Łódź blev idømt fængselsstraf. Ejeren har efterfølgende anket dommen.

Der foregår desuden en undersøgelse mod et slagteri i det østlige Polen for at benytte samme procedure.

I Polen koster en syg ko typisk fem til seks gange mindre end en rask ko, og derfor kan slagterierne tjene fede penge på at købe de syge køer til slagtning frem for de raske.

Polske sælgere reklamerer ligefrem med, at de sælger syge køer. I annoncerne kalder de dem for 'skadet' eller 'traumatiseret', hvilket henviser til de køer, som er for syge til selv at stå på deres ben.

Annonce:

Ifølge programmet 'Superwizjer's undersøgelser er der angiveligt omkring 300 polske sælgere, som bevidst sælger sygt kvæg.

- Vi er bange for, at der sker det samme, som der altid sker.

- At myndighederne prøver at sige, at det er et enkeltstående tilfælde, og at det ikke er deres skyld. At tingene går tilbage til normalen, som de altid gør, siger Tomasz Patora fra 'Superwizjer'.

Her er en video fra programmet 'Superwizjer'. Billederne kan være ubehagelige.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

DAGENS EB+

Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: