Frysepizzaer kaldes tilbage: Uegnet som menneskeføde

Coop tilbagekalder frysepizzaer af mærket 'Smag Forskellen' økologisk stenovnsbagt pizza pepperoni og Irmas økologiske pizza med pepperoni

Irmas økologiske frysepizza med pepperoni. Foto: Thomas Borberg
Irmas økologiske frysepizza med pepperoni. Foto: Thomas Borberg

Det er fredag aften. Måske arbejdsdagen har været længere end forventet, eller måske trak fredagsbaren bare ud. Indkøb blev der ikke noget af, og det eneste som ligger i fryseren og venter, er en frysepizza.

Men vent med at sætte tænderne i den halv-knasende skorpe.

Coop tilbagekalder nu frysepizzaer af mærket 'Smag Forskellen' økologisk stenovnsbagt pizza pepperoni og Irmas økologiske pizza med pepperoni.

Pizzaerne har en risiko for harsk smag og misfarvning. Det skriver Fødevarestyrelsen.

Misfarvningen og den harske smag gør, at pizzaerne er uegnet til at spise. Fødevarestyrelsen opfordrer til, at man leverer de uspislige pizzaer tilbage.

Varerne er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'- og LokalBrugsen, Brugsen, Fakta, Irma og på Coop.dk/mad.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen