Annonce:
Annonce:

Fugleinfluenza fundet i dansk fjerkræbesætning

Fødevarestyrelsen afliver fredag omkring 60 fjerkræ fra en besætning i Ramløse efter fund af fugleinfluenza blandt dyrene

Annonce:
Følg Samfund

For tredje gang i 2023 har Fødevarestyrelsen fundet H5N1 fugleinfluenza i en dansk besætning.

Fundet er gjort på en mindre fjerkræbesætning i Ramløse i Gribskov Kommune, og omkring 60 gæs, høns og ænder aflives som følge heraf.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

'Uhyre vigtigt'
De to andre udbrud af H5N1 i år er fundet i markant større besætninger, skriver styrelsen. I januar blev 15.000 kalkuner ved Skælskør aflivet som følge af fugleinfluenza, og det samme gjorde 50.000 høns ved Hedensted.

- For at begrænse fuglenes lidelser og for at forebygge smittespredning, går vi nu i gang med at aflive dyrene, fortæller veterinærchef i Fødevarestyrelsen Mette Kirkeskov Sie i pressemeddelelsen.

- Udbruddene viser, at sygdommen kan slå ned alle steder, og vi må igen understrege, at det er uhyre vigtigt, at alle, der har fugle, følger reglerne og holder deres fjerkræ inde eller overdækket, så vi bedst muligt beskytter fuglene mod at blive ramt af smitte fra vilde fugle.

Beskyttelses- og overvågningszone
I pressemeddelelsen understreges det, at fugleinfluenza kun meget sjældent spreder sig til mennesker.

Som følge af fundet er der oprettet en beskyttelseszone og en overvågningszone omkring den smittede besætning. I overvågningszonen er det ifølge Fødevarestyrelsen forbudt at sælge og flytte æg, høns og andre fugle, medmindre man får en særlig tilladelse.

Desuden skal ejere af høns og andre fugle registrere deres fugle på landbrugsindberetning.dk.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Se beskederne

Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: