Fugleinfluenza fundet i død edderfugl: 'Det er unormalt'

Der er konstateret højpatogen fugleinfluenza i en død ederfugl. Fødevarestyrelsen kalder fundet overraskende

Der er blevet fundet højpatogen fugleinfluenza i en død edderfugl fra Lolland.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse

Den vilde fugl blev fundet sammen med flere andre døde fugle i Smålandshavet nord for Lolland.

Og Fødevarestyrelsen betegner fundet som unormalt.

- Sygdommen ses hyppigst vinter og forår, så det er overraskende, at vi har gjort dette fund midt på så varm en sommer, siger souschef og dyrlæge i Fødevarestyrelsen Stig Mellergaard i pressemeddelelsen

Tidligere på året er der fundet den samme type fugleinfluenza i andre vilde fugle både Danmark og andre lande i Europa. I februar blev der fundet samme type fugleinfluenza i en død havørn.

En stor del af de fund, der er gjort i år, har netop været i området omkring Sydsjælland.

Derfor opfordrer Fødevarestyrelsen til, at man melder fund af døde fugle til Fødevarestyrelsen, hvis man har mistanke om, at fuglen kan være død af fugleinfluenza.

En mistanke kan være, hvis der er fundet mange døde fugle samme sted.

Fødevarestyrelsen vurderer, at fundet ikke får yderligere konsekvenser for den danske eksport.

'Da fundet er gjort i en vild fugl, har Danmark derfor stadig officiel status som land, der er fri for højpatogen fugleinfluenza i besætninger,' skriver Fødevarestyrelsen.

Højpatogen aviær influenza er en alvorlig form for fugleinfluenza, som kan medføre en meget høj flokdødelighed

10 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere