Fugleinfluenza spreder sig hurtigt på verdensplan

Fjerkræsindustrien er i alarmberedskab efter fugleinfluenza spreder sig hurtig. Særligt Europa og Asien er ramt

I april i år blev 19.000 ænder og gæs aflivet i Vinderup nord for Holstebro, fordi de var ramt af fugleinfluenza. Foto: René Schütze
I april i år blev 19.000 ænder og gæs aflivet i Vinderup nord for Holstebro, fordi de var ramt af fugleinfluenza. Foto: René Schütze

Adskillige udbrud af fugleinfluenza i Europa og Asien er de seneste dage blevet rapporteret til World Organisation for Animal Health (OIE), som tegn på, at virussen igen spreder sig hurtigt.

Det skriver CNN.

Spredningen af højpatogen aviær influenza, almindeligvis kaldet fugleinfluenza, har sat fjerkræsindustrien i alarmberedskab, efter at tidligere udbrud førte til nedslagtningen af titusinder af fugle. Udbrud fører også ofte til handelsrestriktioner.

Mere end hele 2020
Den omfangsrige spredning har tiltrukket epidemiologers opmærksomhed, da virussen kan overføres til mennesker. I år i Kina er der rapporteret 21 tilfælde af mennesker, der er smittet med fugleinfluenza. Det er mere end hele 2020.

I Norge kan OIE berette om et udbrud in Rogaland regionen i en flok på 7000 fugle.

Det er ofte i efteråret, at smitten spredes via. de migrerende fugle.

I Belgien har regeringen vurderet, at landet nu er i øget risiko for fugleinfluenza. De har beordret, at fugle skal holdes inden døre. Det sker efter man fandt fugleinfluenza i vilde gæs nær Antwerpen.

Samme tiltag er sket i nabolandene Frankrig og Holland.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Vinderup nord for Holstebro, da der i april i år skulle aflives 19.000 ænder og gæs. Foto: René Schütze
Vinderup nord for Holstebro, da der i april i år skulle aflives 19.000 ænder og gæs. Foto: René Schütze
 

Også i Danmark
Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan Danmark også har hævet trusselsniveauet for fugleinfluenza og igangsat forskellige tiltag, som forhåbentlig kan mindske smitten.

Høns, ænder, kalkuner eller andet fjerkræ skulle mandag 1. november enten have været lukket inde eller overdækket.

Hvis du finder en død fugl i naturen og mistænker fugleinfluenza, opfordrer Fødevarerstyrelsen dig til at tippe dem. Du kan melde fundet på app'en 'Fugleinfluenza Tip'.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær