Fuld chauffør stoppet: Danser sig direkte i fængsel

En amerikansk mand valgte at danse sig gennem en ædruelighedstest. Han dumpede testen

Der findes mange måder at forsøge at undgå en bøde eller en anholdelse.

I Florida forsøgte en mand, som var mistænkt for at køre i påvirket tilstand, tilsyneladende at danse sig uden om repressalier.

Det skriver Miami Herald.

En video fra tirsdag i sidste uge optaget af en betjent fra Pasco County viser, hvordan 33-årige Christopher R. Larson håndterede en ædruelighedstest med dans.

Mistanken om Larsons alkoholindtag bunder i, at en politipatrulje fik øje på en bil, der holdt stille med lysende og motoren tændt foran en port til et lukket feriereservat.

I bilen sad Christopher R. Larson ved rattet og sov som en sten med sin fod solidt plantet på bremsen.

Betjentene brugte flere minutter på at vække den sovende mand og få ham til at deltage i testen, der skal teste hans alkoholpåvirkning.

I videoen øverst i artiklen kan du se, hvordan Larson bryder ud i dans, da han skal udføre ædruelighedstesten. Han bestod ikke testen.

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen