Fund ændrer verdenshistorien

Allerede for 33.000 år siden har der været mennesker på det amerikanske fastland. Og det er tidligere end først antaget

Dette fund skriver et nyt kapitel i menneskets historie. Foto: Ritzau Scanpix/Ciprian Ardelean
Dette fund skriver et nyt kapitel i menneskets historie. Foto: Ritzau Scanpix/Ciprian Ardelean

Mennesker slog sig ned i Amerika langt tidligere, end man ellers har troet.

Det viser nye fund i Mexico, skriver BBC.

Fundene tyder på, at der boede mennesker i området allerede for 33.000 år siden. En population, der ifølge de nye fund er dobbelt så gammel i forhold til, hvad man tidligere har antaget.

Resultaterne baserer sig på det arbejde, som en række arkæologer har udført i Chiquihuite-grotten, der er en højtplaceret shelter-plads i det centrale Mexico.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Grotten rummer på mange hemmeligheder. Foto: Ritzau Scanpix/Devlin A. Gandy
Grotten rummer på mange hemmeligheder. Foto: Ritzau Scanpix/Devlin A. Gandy

Se også: 14.000 år gammel menneskelort fundet i grotte i USA

I området har man fundet tusindvis af stenredskaber, der antyder, at grotten har været besøgt af mennesker i mindst 20.000 år.

Tidligere har der ellers været bred enighed om, at det var clovis-folket, der var de første til at betræde det nordamerikanske kontinent, da de krydsede fra Sibirien til Alaska under istiden for 11.500 år siden.

I 1980'erne fandt man beviser for, at clovis-folket dog ikke kom først. Her fandt man solide beviser for, at der har været mennesker til stede i Chile for 14.500 år siden.

Livsstil - 8. jul. 2020 - kl. 13:55 Vildt fund: 12.000 år gammel grotte fundet

Siden år 2000 har man fundet flere andre beviser for folkeslag, der kom før clovis-kulturen. Blandt andet i Buttermilk Creek, Texas, hvor man har fund, der strækker sig mindst 15.500 år tilbage i tiden.

Men alle de ovennævnte bliver nu 'slået' af de massive fund i Chiquihuite-grotten.

- Det er et helt unikt område. Vi har aldrig set noget som det her før, siger professor Tom Higham fra universitet i Oxford, der sammen med mexicanske kollegaer har været med til at gøre de opsigtsvækkende fund.

- Stenredskaber som beviser er meget overbevisende. Enhver kan se, at de er bevidst fremstillet, og at der er masser af dem. Daterings-arbejdet - der er mit job - er også robust.

Se også: Dette fund ændrer alt

Tilbageblik Mysterium fra stenalderen: Vores forfædre borede huller i hovedet på hinanden

290 kommentarer
Vis kommentarer