Fund af fugleinfluenza: 20.000 danske fugle bliver aflivet

Besætning på i alt 20.000 ænder skal aflives efter fund af fugle influenza i Jylland

Fødevarestyrelsen har i forbindelse med sin rutinemæssige overvågning fundet såkaldt lavpatogen fugleinfluenza (mild fugleinfluenza, red.) i en andebesætning ved Holstebro. Det betyder at 20.000 ænder nu må lade livet. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

- Det drejer sig om lavpatogen fugleinfluenza af typen H5. Lavpatogen betyder, at den er mild sammenlignet med højpatogene typer. De fleste fjerkræ dør ikke af lavpatogen fugleinfluenza, men de kan smitte andre fjerkræ, og sygdommen kan ændre sig til den højpatogene type, der har en dødelighed på op imod 100 procent, lyder det i beskeden.

Souschef og dyrlæge i Fødevarestyrelsen, Stig Mellergaard, fortæller, at de smittede fugle ikke har vist sygdomstegn. Det var styrelsens overvågningsprogram, som opdagede sygdommen.

- Det er vigtigt, at vi finder ramte fugle. Også når de ikke viser tegn på sygdom. På den måde kan vi tage vores forholdsregler og sikre, at så få fugle som muligt bliver smittet, og vi kan bremse sygdommen, inden den eventuelt udvikler sig og bliver højpatogen, siger Stig Mellergaard.

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere