Fyrede millionerne af: Fløj på businessclass til safari

Britta Nielsen, der er tiltalt for at have svindlet statskassen for 117 millioner kroner, tog på safari-tur hvert år siden 2006

Den svindelmistænkte Britta Nielsen har ført sig frem på den afrikanske savanne som en anden David Attenborough og fyret millioner af kroner af.

Velkommen til Ekstra Bladet Special

Ekstra Bladet Special er et kvalitetsstempel. Det er et varemærke for vores allerbedste og mest grundige journalistik. Jeg synes, du skal læse med.

I denne Special-serie sætter vi fokus på svindelanklagede Britta Nielsens millionforbrug.

Poul Madsen, ansvarshavende chefredaktør

Det erkendte hun selv, da hun blev afhørt i forbindelse med sin anholdelse i Johannesburg i november sidste år. Det fremgår af sydafrikanske retsdokumenter, Ekstra Bladet er i besiddelse.

- Hvert år rejste jeg til Sydafrika på ferie. Under de besøg tog jeg på safari, og jeg besøgte også Botswana, Namibia, Mozambique og Swaziland, sagde Britta Nielsen under afhøringen.

Ekstra Bladet er i besiddelse af data om Britta Nielsens ind- og udrejse af Sydafrika i 2016 og 2017 - og her kan man også se, at hun hvert af de år tilbringer over en måned i landet i sommermånederne.

Du kan læse hele afhøringen herunder:

Dagen efter sin anholdelse blev Britta Nielsen afhørt af seniorefterforsker Coleen Brown fra den sydafrikanske anklagemyndigheds finansielle enhed, Asset Forfeiture Unit. Foto: Ole Steen Krimi Eksklusivt indblik: Her er Britta Nielsens første forklaring

En af de første safariture tilbage i 2006, som Britta var på, blev foreviget på video. Her boede Britta på et luksusresort i Mozambique med døtrene Samina og Jamilla, sønnen Jimmy og svigersønnen Kian – og var blandt andet også på bådtur.


En amatørfotograf fangede Britta Nielsen på en video i 2006. Video: Privatoptagelse.

Ifølge en person med indgående kendskab til turen, kostede den mindst 160.000 kroner.

-Turene løb altid op, fordi Britta var meget glad for at flyve på businessclass, siger vedkommende, der ønsker at være anononym. Ekstra Bladet er bekendt med personens identitet.

Se også: Mystik før Britta-retssag: Der mangler 47 millioner

Ekstra Bladet har tidligere besøgt ferieparadiset Praia do Bilene på Mozambiques østkyst, som Britta og familien tog til i 2006. Her boede de på det idylliske strandresort Praia do Sol, der dengang var i særklasse.

- Stedet var helt unikt. Der var intet som det i Mozambique, før vi byggede det, fortæller Leo Rodgers til Ekstra Bladet. Han opførte Praia do Sol i 1998 og ejede det frem til 2015.

Her i ferieparadiset Praia do Bilene nød Britta Nielsen livet for penge, som anklagemyndigheden mener, at hun stjal fra statskassen. PRIVATFOTO
Her i ferieparadiset Praia do Bilene nød Britta Nielsen livet for penge, som anklagemyndigheden mener, at hun stjal fra statskassen. PRIVATFOTO

Det var dog ikke kun på safariture, at Britta Nielsen boltrede sig på savannen for penge, som anklagemyndigheden mener, hun har stjålet fra den danske statskasse.

Hun har således købt flere grunde og ejendomme i Sydafrika, der siden er blev registreret i sønnen Jimmys navn. Den første var i 2006 i Phalaborwa, hvor hun fik opført et hus i komplekset Dannevirke, som du kan se på droneoptagelserne herunder, der er fra tidligere i år:

Video: Torbjörn Selander/Silas Selander

Retssagen mod Britta Nielsen begynder den 24. oktober i Københavns Byret. Britta Nielsen er i følge anklageskriftet tiltalt for at have svindlet for 116.915.658 kroner og risikerer at få op til 12 års fængsel.

65 kommentarer
Vis kommentarer