Første dag på jobbet var tilbage i 1939 - på onsdag er det slut. Dut.

Telegigaten TDC har valgt at fyre Frøken Klokken, der i 82 år troligt har fortalt danskerne, hvad klokken var slået.

- Som en naturlig følge af den digitale udvikling er der i dag en række telefonservices, der ikke bliver brugt i lige så høj grad som tidligere, og som har et højt strømforbrug. Det gælder blandt andet Frøken Klokken. siger Robert Dogonowski, kommerciel direktør i TDC NET, der har som ambition at blive CO2-neutral i 2030.

Da Frøken Klokken-konceptet i sin tid blev importeret fra Sverige til Danmark, var det en teknologisk sensation, og tjenesten fik næsten 12 millioner opkald det første år.

- Før Frøken Klokken måtte danskerne bruge de mere analoge metoder, hvis de ville have stillet armbånds- eller bornholmeruret. I København havde man på Skt. Nikolaj Kirke og senere på et pakhus i Frihavnen monteret en slags kugle, som hver dag klokken 12 middag faldt ned. Senere hjalp telegrafen med at få urene til at slå i takt. Men telefonen var det første og største gennembrud for elektrisk og lynhurtig kommunikation helt ud i hjemmene, siger Martin Johansen, udstillingschef hos ENIGMA - museum for post, tele og kommunikation.

Anna Edith Sommer-Jensen var den første klokke-stemme og den blev først afløst i 1970, da Marianne Germers prisvindende røst indtalte tallene til de 8640 daglige klokkeslæt - et for hvert 10. sekund.

Med mobiltelefonernes indtog faldt interessen for Frøken Klokken, men når der skiftes til og fra sommertid har tjenesten en lille opblomstring, hvor der ringes 70101155, som er nummeret, der afløste 0055 fra drejeskivens tid.

I 2015 udgav forfatter Gitte Broeng en anmelderrost roman med titlen Frøken Klokken. Handlingen udspiller sig i tiden op til tele-tjenestens indtog i Danmark og bygger på historiske fakta tilsat fri friktion.

- Når man læser Gitte Broengs lille perle af en roman, er det som om tiden står stille, og man falder ned i en tidslomme, lød anmeldelsen på Litteratursiden.

- Jeg blev inspireret til romanen, da jeg læste en nekrolog over Anna Edith, der var den første stemme. Jeg var fascineret over samspillet mellem menneske og maskine, og så havde jeg som barn også selv tit ringet til hende. Frøken Klokken var en stemme, der altid var der, siger 48-årige Gitte Broeng, der med udgivelsen opdagede, at flere yngre læsere ikke anede, hvem Frøken Klokken var.

- Da hun kom frem, var det højteknologi, men nu er Frøken Klokken noget, som nogle mores lidt over. Sådan vil det også gå med den teknologi, som vi er meget fascineret af i dag. Den vil man om nogle år se tilbage på, som noget kuriøst.

Hvad med en spændingsroman som opfølger - Mordet på Frøken Klokken?

- Ja, det er da en overvejelse værd, men ikke noget, der er på bedding lige nu, griner forfatteren.

Hvis Frøken Klokken er fortidens teknologi, så er elbiler nutidens, Læs her om de begreber, du bør kende, inden du køber.