Fyret i føtex: Overrasket over nyt Facebook-opslag

Mia Frandsen blev fyret fra sit job i føtex for at have spist en kanelsnegl - nu er butikken kommet med en besked, der overrasker Mia Frandsen

Mia Frandsen blev fyret fra sit job for at spise en ødelagt kanelsnegl. Privatfoto
Mia Frandsen blev fyret fra sit job for at spise en ødelagt kanelsnegl. Privatfoto

Torsdag aften lavede føtex Ebeltoft et opslag om deres fyring af 18-årige Mia Frandsen.

Men det undrer den 18-årige tidligere føtex-medarbejder sig over, da hun ellers havde fået det indtryk, at sagen havde nået en afslutning.

- Vi havde tidligere i dag talt med Lars Rønnow (hr-chef i Føtex, red.) om, at vi gerne ville have lagt låg på sagen. I og med at de samme dag går ind og laver et nyt opslag, tænker jeg, at de starter sagen lidt op igen, siger Mia Frandsen til Ekstra Bladet.

Se også: 18-årige Mia sønderknust: Spiste kanelsnegl og blev fyret af føtex

Mia Frandsen blev fyret fra sit job 11. februar, efter en overvågningsvideo viste hende spise en defekt kanelsnegl. Den 18-årige servicemedarbejder fortalte sin chef, at hun havde fået at vide, at det var helt legalt at spise defekt bagværk.

Men fyret forblev hun, og samtidig fik hun at vide, at hun var bortvist fra samtlige 600 Salling Group-butikker. Føtex fik hård modvind, da historien kørte i medierne, og nu forklarer den lokale butik i Ebeltoft sig i et opslag på Facebook.

I opslaget står der blandt andet:

'Uden at gå ind i det konkrete forløb, kan vi helt generelt sige, at vi ikke skal have medarbejdere, som bliver afskediget for banaliteter.'

Meget det samme
Ifølge Mia Frandsen står der ikke noget videre nyt i opslaget. Der var dog én detalje, der fik den tidligere Føtex-medarbejder til tasterne, hvor hun skrev til Føtex i deres Facebook-tråd, at hun var af en anden overbevisning.

- Der startede med at stå, 'Derfor har vi også inviteret medarbejderen til et møde om det hele'. Men jeg har ikke været i kontakt med dem, men med hr-chefen Lars Rønnow. Derfor kommenterede jeg opslaget, siger Mia Frandsen.

Sætningen er siden blevet rettet, sådan at der eksplicit står, at Lars Rønnow har været i kontakt med medarbejderen. Opslaget er forsøgt forsonende, men kommentarerne til opslaget er hårde ved dagligvareforretningen.

- Der er nogle ting, hvor man tænker, 'hold da op'. Der var en, der kommenterede, at hun kunne huske mig og mit smil. Der skrev jeg, at jeg ville møde hende med et smil, når jeg stod et nyt sted.

- Ville du tage et job i Føtex Ebeltoft, hvis du fik det tilbudt?

- Nej. Jeg er rigtig glad for koncernen. Men at skulle komme ned der igen tror jeg ville blive for akavet.

Vælter sig i jobtilbud
Mange ville måske tro, at det ville være svært at få job efter at have stået frem i medierne, men sagen er en anden. Mia Frandsen har nemlig fået en del jobtilbud, efter hendes historie er gået Danmark rundt.

Det er blandt andet dagligvareforretninger og bagere, der sendt jobtilbud afsted til Mia Frandsen. Drømmen er dog en lidt anden, men det handler stadig om service.

- Jeg er blevet kontaktet af to hoteller, netop fordi jeg udtalte, at jeg drømte om at blive receptionist. Der har jeg også aftalt jobsamtaler, siger hun.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Føtex Ebeltoft, som oplyser, at de ikke ønsker at udtale sig om den konkrete sag.

493 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere