Gæster på mareridts-krydstogt: 277 passagerer ramt af sygdom

Et krydstogtskib er ramt af en frygtet virus, som har sengelagt en stor del af passagererne. Der er meldinger om kaotiske scener med opkast og afføring ombord

Der er kø ved toiletterne på et caribisk krydstogtsskib. Tæt på 300 gæster er ramt af 'roskildesyge'.  Foto: Reuters/Joe Skipper
Der er kø ved toiletterne på et caribisk krydstogtsskib. Tæt på 300 gæster er ramt af 'roskildesyge'. Foto: Reuters/Joe Skipper

For hundredvis af gæster på et krydstogt er drømmerejsen blevet forvandlet til en sand mareridtsferie.

Fredag er situationen på skibet Oasis Of The Seas så katastrofal, at man har været nødt til at skære en del af turen fra. Det enorme krydstogtskib, der en gang var verdens største, er nemlig ramt af den uheldige norovirus, som er bedre kendt under navnet 'roskildesyge'.

Det betyder konkret, at 277 passagerer og personale kaster op konstant og ligger med kraftig diarré, mens kaptajnen har vendt skuden og sat kursen direkte mod havnen i Miami.

Komplet kaos
Flere passagerer har fortalt om kaotiske scener ombord på Oasis Of The Seas, melder det britiske medie Sky News. Der skulle angiveligt have været nærmest mytteri på skibet, da personalet nægtede folk at gå i land, som skibet sidst lagde til i byen Falmouth på Jamaica.

Efter en forkortet tur rundt i det caribiske øhav er krydstogtskibet nu atter på vej mod Port Canaveral i Miami, hvor gæsterne altså får lov til at gå i land, fortæller Owen Torres, der er talsmand for Royal Caribbean, som ejer skibet.

- Vi synes, at det er den rigtige ting at gøre at få alle hjem tidligere, i stedet for at have gæster som er bekymrede for deres helbred, siger han ifølge Sky News.

- At stoppe krydstogtet tidligere vil give os mere tid til at gøre rent på skibet, før vi sejler ud på en ny rejse med nye passagerer, uddyber talsmanden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Oasis Of The Seas var tidligere verdens største krydstogtskib. Den titel tilhører nu skibet Harmony Of The Seas. Foto: AP
Oasis Of The Seas var tidligere verdens største krydstogtskib. Den titel tilhører nu skibet Harmony Of The Seas. Foto: AP

Vrede gæster
Krydstogtskibet har plads til 6000 gæster, så det er altså langt fra alle, der løber i pendulfart fra sengen til toilettet. Den planlagte syvdagestur er blevet cuttet ned med et par dage, og det har til gengæld vakt stor utilfredshed hos nogle af de passagerer, som ikke er syge.

Under hashtagget #OasisOfTheSeas raser flere gæster på det sociale medie Twitter.

'I dag er det min fødselsdag. Vi har glædet os sådan til at se og opleve Jamaica. Men selvfølgelig er vi fanget på båden, fordi nogle folk har fået norovirus', skriver Elizabeth Schellberg eksempelvis.

En anden gæst raser:

'@RoyalCaribbean det her ikke den tur, som vi har købt. #Kompletkaos.

Royal Caribbean forsøger dog at dæmme op for utilfredsheden. Selskabet lover, at alle passagerer vil få refunderet den fulde billetpris.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen