Gæster raser over tillæg på restaurant: - Ignorante idiot!

Et tillæg på et menukort har fået hidsige allergikere til tasterne. 'Det er en joke,' siger ejeren

Samrudh Akuthotsig er ejer restauranten er træt af det politisk korrekte. Privatfoto
Samrudh Akuthotsig er ejer restauranten er træt af det politisk korrekte. Privatfoto

Et såkaldt 'hipsterallergi'-tillæg på en indisk restaurant i New Zealand har fået sindene i kog hos en række allergikere.

Det skete, efter et billede af menuen på den populære restaurant Satya Chai Lounge blev postet på internettet.

Ved siden af vegetariske og glutenfri tilvalg, lød det, at man tog fem dollars svarende til tyve kroner for såkaldte 'hipster-allergier'.

Det skriver lokalavisen New Zealand Herald.

Artiklen fortsætter under billedet ...

'Lad endelig vide, hvis du har allergier eller andre kostrelaterede behov, så gør vi vores bedst for at passe på dig. Vi kan dog ikke garantere helt at undgå spor af allergen (stof, der kan frembringe allergi, red.)', står der blandt andet på menuen.

Billedet er siden blevet flittigt delt på internetforummet Reddit.

Blandet modtagelse
Mens flere mente, at tillægget var et humoristisk indspark i tidens allergi-debat, var andre rasende over 'joken'.

'Så en person med gluten-intolerance skal betale mere, fordi den her ignorante idiot tror, det er en slags hipster-allergi,' skriver en eksempelvis.

'Ja, jeg er allergisk overfor mejeriprodukter og i sidste uge var min soya-intolerance skyld i, at jeg måtte låse mig ude på et toilet på en bar, selvom jeg var fuldstændig ædru. Vil I kalde det for hipster og gøre grin af det faktum, at jeg fysisk ikke kan have den slags i min mave?!', lyder det fra en anden.

Andre er mere diplomatiske og konstaterer eksempelvis, at restauranter er i sin gode ret til at 'forlange ekstra for særlige ydelser'.

Ejer: Det var en joke
Ifølge restaurantens ejer, Samrudh Akuthotsig, skulle hipster-tillægget udelukkende forstås som en joke.

- Vores mad er supertraditionel, og vi ønsker at gøre tingene autentisk. Alligevel gør vi alt, hvad vi kan, for at tage os af folks særlige behov, siger han til New Zealand Harold og fortsætter:

- Problemet er, når folk siger, de har dødelig glutenallergi, og vi tilbyder dem en glutenfri øl, men så får at vide, at 'øl ikke tæller for dem'. Det pisser mig af, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Restauranten blev i 2018 udnævnt til en af de 100 bedste restauranter i Auckland af magasinet Cuisine.

- Folk er lidt for politiske korrekte og snæversynede. Jeg ønsker bare, at mine gæster skal hygge sig, når de besøger os. Og så må de godt grine ad et par jokes på menukortet, afslutter han.

80 kommentarer
Vis kommentarer