Galleriejer: Her tager de min dyrebare statue

Hjælp galleriejeren og kunstneren med at finde den dyrebare statue til 350.000 kroner, som natten til torsdag blev fjernet fra sin plads på en bænk foran Illums Bolighus i København

Ved du noget? Kontakt 1224@eb.dk eller sms på 1224 (alm. takst)

Galleriejer Jørgen Egelund er rystet. Han har i samarbejde med den international anerkendte, islandske kunster Steinunn Thórarinsdóttir, udstillet 22 ikoniske og kostbare statuer i det københavnske byliv.

En af statuerne var boltret fast til en bænk foran Illums Bolighus i København. Torsdag morgen blev Egelund så vækket af en trist besked. Skulpturen var blevet stjålet.

- Det er en fuldstændig tragisk situation, og kunstneren har fysisk ondt i hjertet. Jeg har talt med hende fire gange alene her til morgen, siger Jørgen Egelund til Ekstra Bladet.

Se også: Kunsttyveri: Frygter skulptur til 350.000 kroner ender som skrot

I første omgang frygtede Jørgen Egelund og Steinunn Thórarinsdóttir, at skulpturen ville blive solgt til skrot på samme måde som stjålne kobberkabler, men seneste beviser tyder på, at der kan være tale om drengestrenger.

- Steinunn Thórarinsdóttir er meget kendt på Island. Tilfældigvis sker der det, at en turist fra Island komme forbi den gruppe af mennesker, der løber med statuen. Turisten har taget billederne og sendt dem til Steinunn. Jeg har givet dem til jer, (Ekstra Bladet, red.) og så håber jeg, at dette kan hjælpe med at skaffe statuen tilbage på bænken i København, siger Jørgen Egelund.

Ekstra Bladet vil meget gerne hjælpe Jørgen Egelund og Steinunn Thórarinsdóttir med at finde statuen igen. Derfor beder vi jer brugere om hjælp.

Den centrale efterforskningsleder Youssef Lharraki siger søndag til Ekstra Bladet, at Københavns Politi har modtaget en anmeldelse, og at politiet er på sagen.

Den efterlyste skulptur er en del af den aktuelle udstilling PLACES, som består af 22 enheder, der hele sommeren står forskellige placeret forskellige steder i København.

Steinunn Thórarinsdóttir er en international anerkendt kunstner. Hendes statuer har været udstillet i flere af verdens største byer som New York, Sydney, Toronto, Beijing og mange andre steder.

Følgende billeder er taget af en islandsk turist, der tilfældigvis kom forbi, mens tyveriet stod på.

I samråd med politiet har Ekstra Bladet valgt i første omgang at sløre de unge på billederne så de får en chance for at melde sig og forklare, hvor skulpturen er.

 

Hvis du ved noget, så statuen kan komme retur kan du kontakte galleriejer Jørgen Egelund på telefonnummer: 26166393.

Du kan også kontakte Københavns Politis tyveriafdeling i Station City på telefonnummer: 33141448.Ved du noget? Kontakt 1224@eb.dk eller sms på 1224 (alm. takst)

125 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere