Game of Krones: Danmark vinder første slag

Nationalbanken har vundet første slag i valutakrigen, vurderer cheføkonom i Danske Bank

(Foto: Colourbox)
(Foto: Colourbox)

I den populære fantasy-serie Game of Thrones er det 'The Iron Bank of Westeros' der solidt sidder på de syv kongerigers guldreserver.

I virkelighedens Game of Krones er det Nationalbank direktører Lars Rohde der sidder på skattekammeret , og siden årets begyndelse nidkært har forsvaret det danske guld mod onde udenlandske investorer.

Den danske nationalbankdirektør kan dog ånde lettet op, da det første hårde slag om kronen er vundet.

Sådan lyder den opløftende melding fra cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian til Ekstra Bladet.

Krigen begyndte i Schweiz
Valutakrigen mod kronen brød tidligere på året ud i lys lue, da den schweiziske Nationalbank ophævede sin midlertidige fastlåsning til euroen.

Siden har udenlandske valutaspekulanter vendt blikket mod Danmark og investeret voldsomt i kronen med hurtig profit for øje, mens blandt andet danske pensionsselskaber har forsøgt at sikre sig mod eventuel tab ved ligeledes at investere i kronen.

Det voldsomme pres på kronen har truet med at tvinge Lars Rohde til at ophæve fastkurspolitikken overfor euroen med store konsekvenser for den danske konkurrenceevne og dansk økonomi som helhed tilfølge.

- Efter Nationalbanken satte renten ned til minus 0,75 er presset mod kronen taget af i styrke, lyder vurderingen fra cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian, der har fulgt udviklingen tæt.

Den lave rente på -0,75 er den laveste verden hidtil har set, og cheføkonomen peger på, at meget tyder på, at den lave rente vil fortsætte året ud.

Billige banklån fortsætter
Dermed kan danskerne forsat se frem til billige banklån, men de negative renter kan på længere sigt have en skadelig effekt på bankerne, da de i realiteten betyder, at bankerne skal betale penge for at have penge stående i Nationalbanken.

Derfor vil den lave rente i et længere perspektiv være en uholdbar situation, lyder vurderingen.

Se også: Stor risiko ved nyt 1,5 pct. lån

- Der er hele tiden et latent pres på vores krone og det kan godt bluse op igen og derfor har Nationalbanken ikke kunne sætte renten op endnu. Det hænger også sammen med, at den Europæiske Centralbank har negativ rente, så selvom vi gerne ville hæve renten herhjemme, er det ikke muligt.

Risiko for økonomisk-overophedning
De lave renter giver bankerne et større incitament til at udlåne penge til danskerne, da de på den måde kan minimere deres tab ved at have penge stående i Nationalbanken, mens renten er negativ.

Det giver en række positive konsekvenser for økonomien, da der pumpes flere penge ud i samfundet via bankernes udlån.

Men samtidig giver den lave rente også en række mulige problemer for økonomien, der risikerer at overophede.

- De billigere lån kan give anledning til kraftige prisstigninger på boligmarkedet og dermed muligheden for en ny bolig-bobel, fordi det er blevet billigere at låne penge til boligen. Desuden kan bankernes lånevillighed betyde, at folk er mere fristede af at tage store chancer ved at købe dyre boliger, aktier og lignende for lånte penge, advarer Steen Bocian.

På trods af, at kampen endnu ikke er vundet, udråber Steen Bocian stadig Nationalbankens indsats som en succes.

- Man må konstaterer, at man har fået succes og opnået det man gerne ville: en fastholdelse af fastkurspolitikken, siger han til Ekstra Bladet.

41 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere