Game of Krones: Derfor snydes udenlandske finanshajer

Udenlandske investorer spekulerer i kronen, men forskellen mellem Schweiz' og Danmarks Nationalbank snyder dem

Banken bag den danske krone, er ikke som Nationalbanken i Schweiz. Derfor narrer kronen de udenlandske spekulanter, som lige nu angriber den. (Foto: Jens Dresling)
Banken bag den danske krone, er ikke som Nationalbanken i Schweiz. Derfor narrer kronen de udenlandske spekulanter, som lige nu angriber den. (Foto: Jens Dresling)

Præcis som familien Lannister altid betaler deres gæld overfor venner og fjender i den populære TV-serie 'Game og Thrones', så vil direktør i Nationalbanken altid forsvare kursen på danskernes valuta overfor udenlandske pengemænd.

Derfor taber de udenlandske investorer, og årsagen er Nationalbankens ejerskab og en politik fra 80'erne.

Sådan lyder vurderingen fra Henrik Drusebjerg, d er er chefstrateg i Carnegie Private Banking, efter at den danske krone er kommet under et historisk pres, da den schweiziske nationalbank 15. januar droppede sin fastkurs over for euroen.

- Beskeden til vores investorer er, at Nationalbanken gør, hvad der skal til for at holde fastkurspolitikken, så investorerne kommer til at tabe penge på spekulation i kronen. Mange investorer har begået den fejl at sammenligne schweizerfrancen med den danske krone, siger Henrik Drusebjerg til Ekstra Bladet.

Da Schweiz droppede sit parløb med euroen, steg kursen på schweizerfrancen. Finanshajerne håber på at kunne tjene penge på, at det samme sker i Danmark. Men konsekvenser af en droppet fast kurs for kronen er uhyrlige, og det sker ikke, mener chefstrategen.

Se også: Den danske krone er under angreb

Hvem ejer Nationalbankerne?
- Den danske Nationalbank arbejder på politisk mandat, som er knap 35 år gammelt. Nationalbanken er 100 procent ejet af staten, så man kan fortsætte uden problemer. Schweiz' Nationalbank er 45 procent privatejet, så de private ejere ville ikke være med til rentenedsættelser i længden, forklarer Henrik Drusebjerg.

Et af Nationalbankens våben mod de udenlandske pengemænd er at sætte renten ned. Hvis det sker, foregår det som regel torsdag klokken 16 eller fredag klokken 10.

Danmarks Nationalbank. (Polfoto: Thomas Lekfeldt)
Danmarks Nationalbank. (Polfoto: Thomas Lekfeldt)
 

Se også: Nationalbanken trodser gisninger og holder rente i ro

Renten i ro - for nu
Nationalbankdirektør Lars Rohde valgte ikke at sænke renten i denne omgang, og økonomerne spår, at han i stedet vil øge mængden af danske kroner i kampen om at holde kursen.

- Hvis udlandet vil investere i Danmark, så skal de veksle til danske kroner. Så stiger efterspørgslen på kroner og dermed kursen. Det er et problem med den politik som Danmark har, og derfor øger man mængden af danske kroner, siger chefstrategen.

Nationalbankens rente på de såkaldte indskudsbeviser ligger således fortsat på minus 0,75 procent. Det betyder, at bankerne skal betale for at have penge stående i Nationalbanken.

Nationalbanken har på det seneste gennemført fire rentenedsættelser og stoppet udbuddet af statsobligationer, der er papirer med en løbetid på et år eller derover i forsøget på at modstå presset på den danske krone.

Danmark har ført fastkurspolitik siden 1982. Først over for D-marken og siden euroen.

Se også: Nationalbanken: Pres på kronen i både ind- og udland

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere