Gav en 'forlomme' og vandt ti milliarder

Efter fem måneder har vinderen af en gigantisk lottogevinst endelig hentet sin præmie

Billedet her er taget i oktober, efter præmien blev udtrukket, men inden vinderen meldte sig. Foto: AP
Billedet her er taget i oktober, efter præmien blev udtrukket, men inden vinderen meldte sig. Foto: AP

Endelig!

Endelig har en ukendt vinder af 9,9 milliarder kroner hentet den gigantiske præmie, som blev udtrukket i oktober i det amerikanske lottospil Mega Millions.

Tiden var ellers ved at løbe ud for personen, for man har kun 180 dage til at hente sin gevinst, fra den er udtrukket. Derfor var der også flere, der spekulerede i, om vedkommende var omkommet.

Det skriver Washington Post.

Sådan er det dog heldigvis ikke gået, og den anonyme vinder kan nu formentlig se frem til en fornøjelig tid resten af livet.

Gav en forlomme
Vinderen, der kommer fra South Carolina, købte sin spillekupon i den lille butik KC Mart i byen Simpsonville. Og det har vist sig at være en lille, god gerning, der har været udslagsgivende for personen.

- Vinderen lod en anden komme foran i køen og købe en kupon, inden vedkommende selv købte sin, siger en talsperson fra spilleorganisationen ifølge Washington Post.

Med andre ord var det en forlomme i køen, der gjorde, at han lige stod der, hvor den heldige kupon blev udtrukket.

I South Carolina har man regler om, at der skal betales skat af gevinster. Derfor får staten nu 61 millioner dollars i kassen. Det svarer til lidt over 400 millioner kroner. Derudover får butikken, der solgte kuponen, 50.000 dollars i bonus.

Det lille supermarked holder det langtfra skjult, at der er vundet en giga-præmie på stedet. Foto: Ritzau Scanpix
Det lille supermarked holder det langtfra skjult, at der er vundet en giga-præmie på stedet. Foto: Ritzau Scanpix

69 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere