To østrigske tog-arbejdere blev nærmest hyldet som helte på de sociale medier, da de i januar måned reddede en ged fra at dø. Geden var blevet fanget i en meterdyb snedynge, og det var kun gedens horn, der ragede op over sneen.
Videoen blev spredt i hele Østrig, da Østrigs svar på danske DSB, Österreichische Bundesbahnen(ÖBB), lagde videoen ud på både deres Facebook-side og på deres Twitter.
På videoen ser man, hvordan de to østrigske banearbejdere med skovle graver geden fri af den dybe sne, før den på vaklende ben løber gennem den dybe sne og i retning mod et skovområde.
Det skriver flere medier heriblandt Stern, Vienna Online og Heute
Geden stod på togskinnerne
Tog-arbejderne kom kørende i et sneplovstog med ca. 30 kilometer i timen, da de pludselig fik øje på geden på den lukkede strækning mellem Admont og Hieflau. Geden stod på togskinnerne og sprang ud i grøften, da toget kom buldrende. Da toget samtidigt skubbede store mængder sne ud til siden med sneploven, blev geden begravet i dyb sne og sad fast i sneen med kun sine horn ragende op over sneen.
Tog-arbejderne lagde straks mærke til, at de havde bragt geden i en håbløs situation og standsede derfor straks toget. Så fik de fat i et par skovle og begyndte at grave geden fri, inden den angiveligt ville omkomme i sneen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.