Genial opfindelse: Smør en hel pakke brød på 30 sekunder

Engelsk opfindelse lover at gøre madpakke-smøring meget nemmere. Se hvordan den virker herunder

Se Offundo i aktion her.

Spilder du for meget af dit liv på at smøre madder, så er der hjælp at hente nu.

Den pensionerede kok Kevin Whitehead har nemlig opfundet et smøreapparat, som ifølge ham kan smøre en hel pakke brød på blot 30 sekunder. Det skriver Daily Mail.

Engelske Kevin Whitehead har 20 års erfaring med catering, så han ved om nogen hvor lang tid det kan tage at smøre brødskiver med en almindelig smørekniv.

- At smøre sandwicher er et af de jobs, som, hvis man gør det hver eneste dag, kan blive meget kedeligt, fortæller Kevin Whitehead.

- Der var intet som det her på markedet. Nogle bruger bagsiden af en ske, og i de væbnede styrker smelter de nogle gange smørret, og smører det på med en pensel.

- Jeg tænkte, at der måtte være en hurtigere måde at smøre på, og begyndte at kigge mig om efter en løsning.

Den løsning blev smøreapparatet 'Offundo', som er det latinske ord for 'at smøre'.

Se hvordan Offundo virker i videoen over artiklen.

Offundo har været undervejs i mange år, men det var først da Kevin Whitehead gik på pension han fik tid til at udvikle og markedsføre sin opfindelse, som ifølge ham er unik, da der ikke findes noget lignende på markedet.

Offundo er først og fremmest beregnet til brug i storkøkkener, men store børnefamilier kan måske også spare tid med opfindelsen, som dog ikke er helt billig.

Lige nu kan Offundo fås for cirka 900 kroner via linket her.

At smøre brød kan godt være besværligt, især hvis smørret er stenhårdt. Se hvilket produkt der er mest smørbart i indslaget her. (Video: Anders Bundgaard)

Fødevarer - 8. dec. 2014 - kl. 18:59 TV: Dette smør ødelægger dit brød

48 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere