Genialt foto: Boeing flyver 'en Boeing'

Boing har onsdag eftermiddag fløjet en noget speciel tur i en af Dreamlinerne fra firmaet

Screenshot: Flightradar24
Screenshot: Flightradar24

Det er ikke usædvanligt at amatørpiloter flyver sjove ruter i luften med deres små fly, så man kan se rute-mønstret på gps'en bagefter.

Det er dog lidt specielt at se kæmpe passagerfly gøre det.

Ikke desto mindre har Boeing onsdag formiddag og eftermiddag dansk tid (nat og morgen amerikansk tid) haft en af deres Dreamlinere i luften for at flyve en.. ja.. Dreamliner.

Ekstra Bladet har onsdag formiddag holdt øje med flyet på sporingssiden Flightradar24, og den er god nok. Flyet har tegnet et fly i luften.

Flyet har taget ruten med start fra hovedsædet i Seattle, Washington, og det har hele ruten igennem holdt sig inden for USA's grænser. Det er også meningen, at det senere på dagen skal lande i Seattle igen.

Flyproducenten nævner ingen steder, hvorfor det har valgt at bruge tusindvis af liter brændstof på at tegne et fly i luften. Flightradar24 skriver dog, at det har været for at teste motoren.

Du kan følge flyet her.