Annonce:
Annonce:

Genstridige kræftsvulster svækkes i dansk eksperiment

Forskere på Rigshospitalet nærstuderer kræfttumorers genetik for at finde svage punkter på svulster hos patienter, der er løbet tør for almindelige behandlingsmuligheder.

Rigshospitalet. Foto: Jakob Jørgensen
Rigshospitalet. Foto: Jakob Jørgensen
Annonce:
Følg Samfund

Kræftsvulsten hos en patient, der har været igennem alle former for dokumenteret behandling, kan umiddelbart virke usårlig.

Men som Superman, der må give fortabt for kryptonit, har nogle af disse tumorer alligevel svagheder. Og det er netop sådanne, forskerne på Fase 1-enheden på Rigshospitalet leder efter.

I et projekt med næsten 500 kræftpatienter bliver den enkelte tumor nærstuderet for genetiske mutationer, som kan give nye angrebspunkter for behandling, skriver Videnskab.dk.

Annonce:

'Vi giver en behandling til de patienter, der ikke længere er behandlingsmuligheder til. På en fase 1-enhed som vores har vi mulighed for at afprøve nye muligheder, som ikke har været anvendt på mennesker før,' fortæller læge og ph.d.-studerende Ida Elisabeth Viller Tuxen, der er tilknyttet Fase 1-enheden, hvor man tester medicin eller behandling på mennesker for første gang. Enheden ligger under Onkologisk Afdeling på Rigshospitalet.

Læs også hos Videnskab.dk: Galt eller genialt? Kontroversiel teori peger på nem behandling af kræft

Gener giver nye angrebsmuligheder

Projektet startede i slutningen af 2013, og allerede i 2014 kunne fase 1-forskerne fremlægge de første foreløbige resultater. For de første 30 patienter, som fik lavet en genomisk profil af deres tumor, var det muligt at definere et behandlingstarget – altså et angrebspunkt – hos 15 patienter, som dermed potentielt ville kunne behandles.

'Normalt ville patienterne få en tilfældig fase-1 behandling. Nu laver vi en genomisk profil på deres tumor og kan derfor placere dem i det forsøg, deres profil passer bedst til. Patienterne har således mulighed for enten at modtage en matchet fase 1-behandling eller et lægemiddel godkendt til en anden type kræft, som de kan få off-label,' siger Ida Tuxen.

Annonce:

At et lægemiddel gives ’off label’ betyder, at det bliver givet til en sygdom, patientgruppe, aldersgruppe eller i en dosis, som det ikke ifølge etiketten er beregnet til.

Læs også hos Videnskab.dk: Opsigtvækkende hypotese: Derfor får mennesker kræft

Fortsat meget positive resultater

Nu er projektet, som går under navnet CoPPO (Copenhagen prospective personalized oncology), snart oppe på de 500 patienter, der fra begyndelsen har været målet. Resultaterne ser fortsat meget positive ud. Omkring 20 procent af de patienter, der sættes i behandling på baggrund af den genomiske profil, opnår et respons i form af formindskelse af tumoren. 26 procent oplever, at sygdommen stabiliseres.

Resultaterne er netop blevet fremlagt på den store kræftkonference ESMO i København.

'Normalt når man giver fase 1-behandlinger, har man en responsrate på 5-10 procent. Her har vi en respons på knap 20 procent. Det er vi ganske tilfredse med,' siger Ida Tuxen.

Lever højt på fantastiske historier

Annonce:

Ida Tuxens ph.d.-projekt tager udgangspunkt i en gruppe af patienter, som ikke har flere behandlingstilbud tilbage i den godkendte lægemiddelverden.

Og selvom ikke alle får noget ud af forløbet, og selvom der for langt de fleste er tale om en udskydelse af det uundgåelige, er der alligevel ind imellem nogle 'helt fantastiske historier,' siger Ida Tuxen og tilføjer:

'Og dem lever vi selvfølgelig højt på.'

Med tiden håber hun dog, at den personaliserede behandlingstilgang kan bredes mere ud og måske indgå på et tidligere stadie af patienternes forløb, for eksempel sammen med kemoterapi efter operation.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Forskere: Vi finder aldrig en kur mod kræft

'Bør føre til nobelpris': Immunforsvar æder kæmpe kræftsvulst

Cannabis kan dræbe kræftceller og bremse sklerose

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Så er hun alligevel dansker
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

Bagholdet

Annonce:
Annonce: