Annonce:
Annonce:

Gensyn med Field's

Field's slog i eftermiddag dørene op for ansatte, der havde behov for at gå en tur i centeret i ro og mag, inden der åbnes for offentligheden mandag. Psykiater kalder initiativet for 'en god idé'

Annonce:
Følg Samfund

Den store svingdør ved hovedindgangen til Field's stod søndag eftermiddag på vid gab for første gang i en uge.

Anledningen var, at Field's havde inviteret alle ansatte, der måtte have behov for det, til at gå en tur i det ellers lukkede center forud for den forventede officielle genåbning i morgen, mandag.

Og det var der mange, der benyttede sig af.

Alene i den time, Ekstra Bladet var på stedet, bevægede op mod 100 personer sig ind i de mennesketomme gange. De fleste var flankeret af enten kollegaer eller familiemedlemmer, og fælles for dem alle var, at de var tydeligt berørte af at være tilbage.

Af formentlig samme årsag var det heller ikke mange, der ønskede at tale med Ekstra Bladet. En undtagelse var dog to kokke, der til daglig arbejder i en af centerets restauranter, og som også var på arbejde, da helvede brød ud for ret præcist en uge siden.

Annonce:

Artiklen fortsætter efter boksen ...

Skyderiet i Field's

En 22-årige anholdte mand er sigtet for tre drab på en 46-årig herboende russisk familefar og to danske teenagere, en dreng og en pige på 17 år efter skyderiet i Field's søndag.

Derudover er han sigtet for syv drabsforsøg på de folk, der blev såret af skud. Andre fik også skrammer i forbindelse med evakueringen.

Dommeren bestemte under grundlovsforhøret, at den 22-årige mand skal være fængslet i surrogat på en lukket psykiatrisk afdeling.

Brug for forberedelse
De to kokke ønsker ikke deres navn i avisen, men fortæller, at de begge så både den sigtede 22-årige og flere af de sårede på tæt hold, og at de selv undslap ragnarokket ved at gemme sig i deres arbejdsplads' køkken sammen med op mod 70 gæster.

- Det er nok især derfor, jeg har valgt at komme her i dag, for jeg skal tilbage på arbejde i morgen (mandag, red.) og havde brug for at forberede mig lidt mentalt. Det var lidt mærkeligt at komme tilbage, men nu føler jeg faktisk, at jeg lidt bedre kan koncentrere mig om mit arbejde, siger den ene.

Begge fortæller, at de den forgangne uge har været psykisk medtaget af hændelserne og i den forbindelse også har haft overvejet, om de overhovedet skulle vende tilbage til deres job i storcentret.

Annonce:

- Men nu har vi besluttet os for at give det chance. Vi har jo hinanden og allerede efter i dag, synes jeg, jeg har en god fornemmelse af, at tingene nok skal komme tilbage til normalen, lyder det fra den ene.

Psykiater: - Normalt med en reaktion
Ifølge speciallæge i psykiatri og leder af Traumeklinikken, Cæcilie Buhmann, kan det for nogle være en rigtig god idé at vende tilbage Field's, inden man har sin første arbejdsdag efter skyderiet.

- Det var lidt det samme med landsholdet sidste år. De sørgede også for at være på stadion inden den afgørende kamp, efter Christian Eriksen faldt om. Det kan være en god idé lige at have prøvet at være tilbage, inden man skal spille en landskamp - eller i det her tilfælde betjene kunder, siger hun.

Annonce:

Hun understreger, at det til enhver tid er op til de enkelte virksomheder at lægge en strategi for, præcis hvordan man vælger at genåbne efter en hændelse som den, der skete i Field's forrige søndag, men siger samtidig, at flere ansatte vil kunne have stor gavn af at kunne være der en dag, 'hvor man ikke skal noget'.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Følelserne sad udenpå tøjet på mange af de Field's-ansatte, der i dag var taget tilbage til deres arbejdsplads for første gang efter skyderiet. Field's vil ifølge Ekstra Bladets oplysninger have en krisepsykolog til rådighed i centeret de første åbningsdage. Foto: Henning Hjorth
Følelserne sad udenpå tøjet på mange af de Field's-ansatte, der i dag var taget tilbage til deres arbejdsplads for første gang efter skyderiet. Field's vil ifølge Ekstra Bladets oplysninger have en krisepsykolog til rådighed i centeret de første åbningsdage. Foto: Henning Hjorth
 

Vigtigt med fællesskab
- For man kan aldrig vide, hvordan man reagerer, og det vil være naturligt, at der kan komme en reaktion. Men det er typisk noget, der hurtigt vil gå over, og mange vil opleve, at der kommer ro på, når man oplever, at det var manden og ikke stedet, der er farligt, siger hun.

Cæcilie Buhmann tilføjer, at det vigtigste, de ansatte, der de kommende dage igen skal have hjulene i Field's til at køre rundt, kan gøre, er at være der for hinanden.

Annonce:

- Der vil være nogle få, der vil mærke, at det er svært at være der, og der er det vigtigt, at man rummer hinanden og hinandens reaktioner. Man er ikke forkert, fordi man ikke reagerer, og man heller ikke forkert, hvis man gør, siger hun og tilføjer, at det for ledere såvel som ansatte er vigtigt at være opmærksom i det tilfælde, at den psykiske reaktion ikke aftager.

- Det kan være sådan noget som længerevarende angst, irritation eller søvnproblemer, som ikke aftager. Eller bare det, at man reagerer voldsommere eller anderledes, end man plejer. I så fald er det vigtigt, at man søger råd hos sin læge, så man kan få noget hjælp hurtigt og forebygge langtidsreaktioner, siger hun.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Med jobcentrene har politikerne skabt en mur mod den sunde fornuft
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: