Der blev talt om milliardbesparelser, da det offentlige for nogle år siden besluttede at gennemføre en digitalisering af al post til borgerne.

Men sådan er det ikke gået.

Ifølge både Statsrevisorerne og Rigsrevisionen er de forventede årlige besparelser på en milliard kroner, som Finansministeriet havde regnet sig frem til, endnu ikke realiseret.

Det skriver Information.

Digitaliseringsstyrelsens øverste chef, Lars Frelle-Petersen, anerkender, at Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har ret, når de konkluderer, at der kun er sikkerhed for besparelser for 450 millioner kroner ud af den planlagte besparelse på knap en milliard kroner.

Han mener dog, at de reelle besparelser er væsentligt højere. Desuden er styrelsen ikke helt i mål med graden af digitalisering i den offentlige sektor.

De 450 millioner kroner svarer til porto, papir og konvolutter. Resten af besparelserne skulle blandt andet hentes på løn og fællesomkostninger.

Tvangsdigitalisering af al post mellem det offentlige - stat, regioner og kommuner - og borgerne har ramt både Skat og Post Danmark hårdt.

Mens det har været med til at forstærke styrtdykket i antallet af fysiske breve hos Post Danmark, så har digitaliseringen ført til nedskæringer hos Skat, fordi kun en mindre del af den ventede besparelse er kommet i hus.

På statens område var den forventede besparelse på 244 millioner kroner om året.

Men selv om det mål ifølge Statsrevisorerne langt fra er opfyldt, har Finansministeriet reduceret bevillingerne til blandt andet Skat med den forventede besparelse.

I Skat har det medført et indhug på 40 millioner kroner i den årlige bevilling ifølge Information.

Digitaliseringsstyrelsen har nu iværksat en ny undersøgelse for at følge op på de gevinster, som postdigitaliseringen har givet, skriver avisen.