Ghetto-listen offentliggjort: Her vil de væk fra den

Tre områder er røget ud af årets ghetto-liste

Der er udskiftning i ghetto-listen. Arkivfoto: Mogens Flindt
Der er udskiftning i ghetto-listen. Arkivfoto: Mogens Flindt

Transport og Boligministeriet har netop offentliggjort den såkaldte ghetto-liste, hvor der i år er et fald sammenlignet med sidste år. Det samme gælder udsatte områder.

'Der er ét ghettoområde mindre, hvilket dækker over, at der er tre boligområder, som ikke længere opfylder kriterierne, mens der er to nye ghettoområder. Antallet af udsatte boligområder er faldet med i alt tre – fem boligområder er ude af listen og to nye er kommet ind. Der er ingen ændringer i listen over hårde ghettoområder,' lyder det i pressemeddelelsen.

Ét af de ghettoområder, der er tilbage på listen, er Korskærparken i Fredericia. Det skyldes ifølge ministeriet, at der er en stigning i antallet af ikkevestlige indvandrere, der bor i området.

Formand: Korskærparken er Danmarks smukkeste ghetto
Formanden for helhedsplansudvalget i Fredericia Kommune, Turan Savas (S), forventer ikke, at Korskærparken findes på listen i 2020.

- Vi vil blive ved med at have Danmarks smukkeste ghetto, og i 2020 forventer vi, at vi ikke længere er på listen, siger han til Ekstra Bladet.

Han mener, at det er marginaler, der gør, at Korskærparken igen er på listen. Fredericia Kommune har allerede sat flere initiativer i værk, forklarer han.

- Vi har lavet fleksible lejeaftaler for at lave en blanding i sammensætning af beboerne. Det gør at studerende, folk der har et arbejde, pendlere og ældre har fortrinsret til at få en bolig, siger Turan Savas til Ekstra Bladet.

Tre områder udgår
De tre områder, som udgår er Gadelandet/Husumgård i København. Charlotteager i Høje Taastrup. Samt Ellekonebakken i Viborg:

'Gadelandet/Husumgård udgår pga. stigende indkomst i området ift. den gennemsnitlige indkomst i regionen. Charlotteager udgår pga. færre dømte og Ellekonebakken udgår af ghettolisten pga. faldende andel ikke vestlige indvandrere og efterkommere,' lyder det i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter under boksen

Her er ghetto-områderne pr. 1 december 2019

- Lundtoftegade, København

- Aldersrogade, København

- Mjølnerparken, København

- Tingbjerg/Utterslevhuse, København

- Bispeparken, København

- Hørgården, København

- Tåstrupgård, Høje Taastrup

- Gadehavegård, Høje Taastrup

- Nøjsomhed/Sydvej, Helsingør

- Karlemoseparken (ny), Køge

- Agervang, Holbæk

- Ringparken, Slagelse

- Motalavej, Slagelse

- Lindholm, Guldborgsund

- Solbakken, Odense

- Korsløkkeparken Øst, Odense

- Vollsmose, Odense

- Nørager/Søstjernevej, Sønderborg

- Stengårdsvej, Esbjerg

- Korskærparken (ny), Fredericia

- Sundparken, Horsens

- Munkebo, Kolding

- Skovvejen/Skovparken, Kolding

- Finlandsparken, Vejle

- Resedavej/Nørrevang II, Silkeborg

- Bispehaven, Aarhus

- Skovgårdsparken, Aarhus

- Gellerupparken/Toveshøj, Aarhus



Fortsat 15 hårde ghettoområder
Der er fortsat 15 hårde ghettoområder i Danmark.

Det drejer sig om boligområder, der har været på listen i fem år. Der er lavet udviklingsplaner for alle 15 ghettoområder, der er særligt udfordret.

Det kan blandt andet være nybyggeri, der er det mest anvendte redskab i udviklingsplanerne, skriver ministeriet i pressemeddelelsen.

 

403 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere