Gider ikke mere: Nu skal det være slut med strippere til begravelser

Det kinesiske styre vil i en række provinser forsøge at sætte en bremser for den udbredte brug af strippere til begravelser

De kinesiske myndigheder vil ikke længere acceptere strippere til begravelser. Kvinden her har så vidt vides aldrig optrådt ved en kinesisk begravelse. Foto: Perov Stanislav/Alamy Stock Photo
De kinesiske myndigheder vil ikke længere acceptere strippere til begravelser. Kvinden her har så vidt vides aldrig optrådt ved en kinesisk begravelse. Foto: Perov Stanislav/Alamy Stock Photo

Begravelser plejer ikke ligefrem at være en festlig begivenhed, der oser af sex.

Men åbenbart ser kineserne noget anderledes på det.

I store dele af det mere landlige Kina er det ikke unormalt at hyre en stripper til at stå for underholdningen til en begravelse.

Det skriver flere medier herunder australske ABC News og britiske The Telegraph.

Men nu skal det være slut med lakstøvler og bare bryster til begravelserne.

Opretter hotline
Det kinesiske kulturministerium har meldt ud, at det vil slå ned på brugen af strippere samt 'andre obskure, pornografiske og vulgære optrædener' ved begravelser i provinserne Henan, Anhui, Jiangsu og Hebei.

Ministeriet har derfor oprettet en hotline, hvor borgere kan ringe for at anmelde begravelser, der gør brug af de letpåklædte damer. For brugbare tips vanker der en dusør.

Brugen af underholdning som eksempelvis strippere skal angiveligt sikre, at der dukker så mange som muligt op til begravelserne.

'Landlige husholdninger i Kina er tilbøjelige til at vise deres penge frem ved at betale adskille gange deres årlige indkomst for skuespillere, sangere, komikere og - senest - strippere, som kan trøste de efterladte og underholde de sørgende, skriver det kinesiske statsmedie Global Times.

Det er i øvrigt heller ikke unormalt at hyre strippere til bryllupper og religiøse begivenheder.

26 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere