Gifte Malene efter historisk homo-bryllup: Nu er vi ligeværdige

Bunkebryllup med 50 homoseksuelle par netop slut: Danske Malene er lykkelig

Lykkelige ægtefolk. Danske Malene Binau Bonnor og amerikanske Carrie Shak har ikke tidligere kunnet blive gift i Florida pga. loven. 
(Privatfoto)
Lykkelige ægtefolk. Danske Malene Binau Bonnor og amerikanske Carrie Shak har ikke tidligere kunnet blive gift i Florida pga. loven. (Privatfoto)

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): - Det er fuldstændig fantastisk. Virkelig virkelig surrealistisk. Underligt. Men også virkelig fantastisk.

Ordene falder hektisk men naturligt fra 22-årige Malene Binau Bonnor. Den unge dansker, der netop har sat aftryk på historien ved at være en af de allerførste homoseksuelle par, der er blevet gift i Florida.

Se også: Floridas første homo-bryllup i dag: Danske Malene skal giftes ved bunkebryllup

Viet med 50 andre par
- Vi er lige blevet viet af borgmesteren med 50 andre par som har været sammen mellem 3 til 41 år. Det er fuldstændig fantastisk, udbryder hun overfor Ekstra Bladet.

Malene Binau Bonnor har studeret og levet i Florida de seneste to år, og har været forlovet med sin kæreste Carrie Shak fra Chicago siden april. Hidtil har de ikke kunnet gifte sig i Florida pga. loven om forbuddet mod homoseksuelle ægteskaber, men det blev efter årelangt juridisk tovtrækkeri kendt forfatningsstridigt i december.

I dag forestår derfor de første vielser så i én stor massevielse på Orlandos rådhus.

Se også: Søster til brud: Oplevede først homofobi i USA

Det allerstørste: Vi føler os ligeværdige
- Hele Orlando by støtter op om det. Det er gået så nemt. Og det vigtigste for os lige nu er følelsen af at være ligeværdige. At føle man har de samme rettigheder, som andre mennesker, det er allerstørst, lyder det fra en glad Malene.

Hun og Carrie blev viet i bragende sol til ord fra den lokale præst, fra en lokal dommer og fra borgmesteren. Kærlige private ord de to unge ægtefolk imellem kommer først til marts, hvor de holder stort familiefest i Florida.

Se også: Midlertidigt stop for homoægteskaber i Utah

Nu kan hun ikke 'deporteres'
- Jeg har altid drømt om denne her dag. Og det har været vigtigt for os at stå frem, fordi vi er nogen, som det har rørt. Vi er blevet gift - også af praktiske årsager for, at vi kan bo sammen her, og jeg ikke deporteres efter mit studie - men, hvor er det fedt, at jeg kan blive gift med den jeg elsker, siger hun, før hun igen skal tilbage og feste den historiske begivenhed.

Florida blev i december den 36. stat i USA, der accepterer ægteskab mellem homoseksuelle. Så sent som i november blev en omstødelse af forbuddet mod homo-ægteskaber i Tennessee, Kentucky, Ohio og Michigan dog omstødt af en højere appelret, der igen forbød de homoseksuelle at blive gift.

1 af 3 Malene og Carrie - ægtefolk - foran rådhuset i Orlando. (Privatfoto)
2 af 3 Parret foran rådhuset, hvor massevielsen fandt sted med 50 andre par. (Privatfoto)
3 af 3 Lykkelige ægtefolk. Danske Malene Binau Bonnor og amerikanske Carrie Shak har ikke tidligere kunnet blive gift i Florida pga. loven. (Privatfoto)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere