Et gigantisk æg fra høne har vakt ekstrem opmærksomhed i det meste af verden i sidste uge, hvor den australske landmand Scott Stockman lagde det usædvanligt store æg ud på sit familiefirma Stockman's Egg's facebook. Det er et lille lokalt firma, der leverer friske æg til butikkerne i Queensland i Australien.
Billedet af det gigantiske æg fik straks stor opmærksomhed på facebook, hvor det hurtigt spredte sig på de sociale medier og til medier rundt omkring i verden.
De fleste mennesker var imidlertid interesseret i at vide mere om det usædvanligt store æg, og alle undrede sig og stillede det samme spørgsmål. Hvad gemmer der sig egentlig inde bag skallen på det store æg?
Det skriver flere medier, heriblandt Daily Mail, Fox News og den australske tv-station ABC Far North.
På trods af, at Scotts æg kom fra en høne, er det lige så stort som et gåseæg. Ægget vejer hele 176 gram og er næsten tre gange så stort som et middelstort hønseæg.
Den store opmærksomhed på ægget gjorde, at Scott selvfølgelig åbnede ægget, og da han så, hvad ægget indeholdt, var han lige ved at få kaffen galt i halsen. Inde i selve ægget lå der nemlig et andet æg. Scott lagde selvfølgelig sit mærkværdige fund ud på sin facebook, hvor følgerne var lamslåede af forundring.
Der er tale om et sjældent biologisk fænomen, og medierne har allerede døbt ægget 'Babushka-ægget', fordi det minder meget om de russiske trædukker, der er fyldt med en række mindre dukker.
Man kommer lidt til at tænke på det berømte ordsprog 'Hønen eller ægget: Hvad kom først?'. Nu kan man så tilføje et nyt ordsprog 'Ægget eller ægget: Hvad kom først?
Herunder et indslag fra australsk tv om det usædvanligt store æg.