Gigantisk fedtklump på 64 meter er fundet i kloak

Den store klump i kloakken består blandt andet af størknet fedt, madolie, papir og vådservietter

Se den ulækre fedtklump, der kun kan fjernes af kloakarbejdere iført beskyttelsesdragter. Video: Reuters

Et gigantisk bjerg af en fedtklump bestående af blandt andet størknet fedt, madolie, vådservietter og papir er blevet fundet i en kloak under strandpromenaden i den britiske by Sidmouth i det sydlige England. Fedtklumpen er hele 64 meter lang, og det vil tage ca. otte uger at fjerne den.

Det skriver flere medier heriblandt The Guardian.

Vandmyndigheden South West Water har nu planlagt at lave en lille udstilling i Sidmouth, hvor de vil informere omkring den gigantiske fedtklump samt opfordre byens borgere til i fremtiden ikke at spule fedt, madolie, vådservietter eller toiletruller ned i afløbene. 

- Det er den største fedtklump, som vi hidtil har fundet, og det kommer til at tage vores medarbejdere ca. otte uger at fjerne det store monster af fedt, siger Andrew Roantree fra South West Water til avisen The Guardian.

- Det kommer til at tage lang tid, fordi vores kloakarbejdere bliver nødt til at arbejde iført beskyttelsesdragter og med åndedrætsværn.

Fedtklumpen er formet som en stor snebold, men man skal have beskyttelsesdragt på, når man skal fjerne den. Foto: South West Water
Fedtklumpen er formet som en stor snebold, men man skal have beskyttelsesdragt på, når man skal fjerne den. Foto: South West Water
 

Vandmyndigheden South West Water oplyser i øvrigt, at fedtklumpen er formet som en stor snebold, der gradvist er blevet hårdere og hårdere. Den blev opdaget ved en rutine-kontrol af kloaksystemet.

- Heldigvis er fedtklumpen blevet opdaget i god tid, og den vil ikke udgøre nogen risiko for mennesker i området. Men hvis man mangler et nytårsforsæt i år, så lad være med at hælde fedt eller madolie i vasken eller skylle vådservietter ud i toilettet, siger Andrew Roantree og tilføjer:

- Lad være med at fodre fedtbjerget.

Fedtklumpen er 64 meter lang. Foto: South West Water
Fedtklumpen er 64 meter lang. Foto: South West Water
 

Også et problem i Danmark
Herhjemme har Dansk Vand- og Spildevandsforening tidligere bedt folk om at lade være med at smide vatpinde, vådservietter, hår og toiletruller i toiletkummen.

Det koster nemlig vandværkerne et tocifret millionbeløb i ekstraomkostninger om året at fjerne de store fedt-propper i kloakkerne.

Herunder kan du se et interaktivt billede af fedtklumpen 360 grader rundt. 

1 af 2 Fedtklumpen er formet som en stor snebold, men man skal have beskyttelsesdragt på, når man skal fjerne den. Foto: South West Water
2 af 2 Fedtklumpen er 64 meter lang. Foto: South West Water
139 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere