Gigantisk jobopslag: Netto søger 900 medarbejdere

Netto har brug for virkelig mange nye medarbejdere, og der er tale om både butiksassistenter og -chefer

De mange nye Netto-butikker kommer som et resultat af Kiwis lukning i Danmark - hør forklaringen på det her.

DIscountkæden Netto har udsendt et jobopslag, der skiller sig noget ud fra de gængse af slagsen. Forretningskæden søger nemlig ikke mindre end 900 nye medarbejdere.

Det skriver Dansk Supermarked i en pressemeddelelse.

Der er tale om både butiksassistenter og -chefer, og grunden, til at kæden pludselig har brug for så mange nye folk, er, at Netto simpelthen har vokseværk.

Fra grønt til gult
I forlængelse af Kiwis lukning vil Netto i løbet af sommeren begynde at åbne 60 nye, gule forretninger.

- Jeg kan garantere, at vi kommer til at arbejde på højtryk for at åbne op med et forstærket Netto-koncept. Lige nu glæder vi os til at få en masse friske kolleger om bord, udtaler Nettos landedirektør, Brian Seemann Broe.

Fra juli kommer det til at gå stærkt med åbningerne, og Dansk Supermarked forventer, at der vil åbne tre til fire butikker om ugen her i sommer.

Discount-krigen

Fem discount-kæder kæmper om de danske forbrugere:

- Netto med 455 butikker.

- Fakta med 406 butikker.

- Rema 1000 med omkring 280 butikker.

- Aldi med omkring 230 butikker.

- Lidl med 107 butikker.

De første tidligere Kiwi-forretninger, som nu bliver til Netto, er Erlev Bjerge i Haderslev, Nyborgvej i Ullerslev, Assenstoft i Randers, Rømøvej i Frederikshavn, Postvej i Faxe Ladeplads, Vennelundsvej i Odder, Sneppevej i Løsning, Krekærlundsvej i Malling, Adelgade i København og Karlslunde Parkvej i Karlslunde.

Sådan ser det vilde jobopslag ud.
Sådan ser det vilde jobopslag ud.

205 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere