Gigantisk tyv fortryder

En utrolig tam hvidhval snuppede en kajakroers Go-pro, men fik hurtigt ondt af ejeren og afleverede kameraet tilbage

Beluga hvaler kan blive op til 5 meter lange og veje 1,5 tons. Se den store hval drille kajakroeren her. Video: Caters TV

Joachim Larssen fik sig en ordentlig en på opleveren, da han her i september var ude i sin kajak i Hammerfest havn i Norge.

Den kendte hval ved navn Hvaldimir, som holder til i området, kom helt tæt på for at hilse på kajakroeren. Joachim Larssen så derfor en hel perfekt mulighed for at få nogle flotte optagelser af den nysgerrige hval.

Med kameraet under vandoverfladen bevægede Hvaldimir sig tættere på kajakken, så man helt detaljeret kunne beundre det blide bæst.

Hvaldimir kom så tæt på, at det nappede til kameraet og slog det ud af stativet, hvorefter det stille og roligt sank ned på havets bund. Men få sekunder efter hentede det hjælpsomme dyr Go-pro kameraet op igen og afleverede det tilbage til Joachim Larssen.

- Jeg ville filme ham under vandet, og jeg tror han ved, hvad et GoPro er, så han tog det fra mig og smed det, før han gik ned på bunden for at hente det igen, fortalte Joachim Larssen.

Hvidhvalen er kendt for at være yderst sociale væsner. Hvidhvalen findes i arktiske vande og i foråret bevæger de sig til deres sommer områder, bugter, flodmundinger og andre smalle farvande.

132 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere