Gigantisk udvidelse: Discountgigant åbner fire butikker om ugen

Netto har sendt et jobopslag i omløb, hvori man søger 900 nye medarbejdere. De nye Netto-folk skal bruges i en enorm udvidelse

Her bliver Kiwi til Netto. Klik og se, hvor præcist. (Animation: Frans Wej Petersen)

Discountkrigen raser over discountelskende Danmark.

Tidligere i dag kunne Ekstra Bladet fortælle, at Netto søger 900 nye mænd og kvinder til discountkædens mange kommende butikker.

Åbningen kommer i forlængelse af Nettos overtagelse af mere end 80 nu tidligere Kiwi-butikker, der tidligere på foråret måtte dreje nøglen om og kaste håndklædet i ringen.

Discount-krigen

Fem discount-kæder kæmper om de danske forbrugere:

- Netto med 455 butikker.

- Fakta med 406 butikker.

- Rema 1000 med omkring 280 butikker.

- Aldi med omkring 230 butikker.

- Lidl med 107 butikker.

Fire nye butikker om ugen
I den kommende tid planlægger Netto at åbne op mod 50 nye butikker, mens 10 til 20 gamle Netto-butikker vil blive flyttet til nye lokaler.

Foreløbigt har Netto løftet sløret for ti af butikkernes placering, mens de sidste 40 nye Netto-butikkers placering fortsat er en hemmelighed.

- Planerne er ikke færdige, og derfor har vi ikke offentliggjort de øvrige butikkers placering. Der er nogle ting i forhold til analyse, kontrakter og lokalernes beskaffenhed, der skal kigges på, forklarer landedirektør i Netto, Brian Seemann Broe, til Ekstra Bladet.

De tre første nye butikker åbner 20. juli.

Herefter er planen ifølge Brian Seemann Broe, at man vil åbne fire nye butikker om ugen i løbet af sommeren og efteråret.

Erhvervsnyheder - 7. jun. 2017 - kl. 14:00 Discount-chok: Sådan ser Nettos nye butik ud - den gule farve er næsten helt væk

Netto har inviteret indenfor i deres nye butikskoncept. (Foto og redigering: Stine Tidsvilde)

Ung invasion
Ud af de omkring 900 medarbejdere, der skal hyres til de nye butikker, er kun omkring halvdelen fuldtidsstillinger, mens den anden halvdel vil blive besat af deltidsansatte - her af forventes det, at de fleste er under 18 år.

Ifølge område direktøren vil de nye butikker fortsætte i det spor, som den nye Netto på Frederiksberg i København har været forløber på.

Den gulefarve vil være kraftigt reduceret ligesom butikkerne vil være indrettet anderledes.

Det hele som en del af Nettos forsøg på at gøre indkøbsoplevelsen bedre for kunden, forklarer Brian Seemann Broe.

- Vi har gang i tre testbutikker. Hertil morgen er endnu en testbutik åbnet i Ølstykke og vi åbner yderligere en i morgen i Køge. De nye butikker vi kommer til at åbne, vil blive åbnet i samme genre. De bliver åbnet i testuniverset med det grå look, siger Brian Seemann Broe.

- Hvad tester I?

- Det der adskiller sig fra en typisk Netto-butik er, at man kommer ind i en række lommer. Man starter med frugt og grønt, derefter kød og bagefter spotvarerafdelingen. Vi forsøger at give kunderne en bedre oplevelse, hvor det er nemmere at finde rundt i sortimentet, hvor man kan handle mere og hurtigere.

 

28 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere