Gik rundt i en uge uden at vide at de havde vundet 178 millioner kroner

Donna rendte rundt i en hel uge med lotto-kuponen i sin håndtaske, uden at vide, at hun og hendes mand var blevet ekstremt velhavende

Et britisk ægtepar fejrer netop nu, at de har vundet hvad der svarer til hele 178 millioner kroner i Det Nationale Lotteri. Men 58-årige David og 48-årige Donna gik faktisk rundt i en hel uge, uden at de anede, at de var blevet ekstremt rige. Donna og David havde købt lotto-kuponen i et supermarked på vej til deres ugentlige tur til pubben. Hun havde så glemt alt om kuponen i en uge og havde haft den liggende i sin håndtaske.

Men da hun igen skulle handle ind i supermarkedet, huskede hun pludselig, at hun havde den uge-gamle lotto-kupon i tasken og bad om at få den tjekket hos supermarkedet Casco. Her fik hun straks at vide, at hun havde vundet en stor præmie. Casco udbetaler dog kun præmier op til hvad der svarer til 4250 kroner. Derfor blev Donna bedt om at ringe til organisationen Camelot for at få udbetalt sin gevinst.

Det skriver flere britiske medier heriblandt BBC og Metro

(artiklen fortsætter under billedet)

Donna og David står her med gevinsten på 21millioner pund, der svarer til 178 millioner kroner.(Foto: All Over Press)
Donna og David står her med gevinsten på 21millioner pund, der svarer til 178 millioner kroner.(Foto: All Over Press)
 

David Stickley har også til de britiske medier berettet om, hvordan han fandt ud af, at han og hans kone lige pludselig var blevet stenrige.

- I lørdags ringede min kone Donna til mig, mens jeg var på arbejde. Jeg kunne høre, at hun trak vejret på en vild måde, og at der var noget galt. Hun var helt uden af den, fortæller David og tilføjer:

- Donna fortalte mig, at vi havde vundet i lotto, og at vi skulle ringe til Camelot. Hun fortalte også, at hun på internettet havde tjekket vores gevinst, og at den var på 2 millioner pund(17 millioner kroner/red), men at det så lidt mærkeligt ud. Jeg bad hende om at tjekke beløbet igen, fordi sådan nogle ting ikke sker for folk som os. Så sendte hun mig en sms med et nyt beløb på. Hun havde læst forkert. Det var ikke 2 millioner pund, men 21 millioner pund(178 millioner kroner/red).

- Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre og var helt paf. Så jeg ringede til Donna og bad hende om at gemme lotto-kuponen et sikkert sted, og så kunne vi ordne sagen senere.

David foreslog sin kone Donna, at hun skulle tage ud på en lille shopping-tur for at falde lidt til ro, indtil han kom hjem fra arbejde.

Donna har også fortalt medierne, at ægteparret altid har sagt til deres forældre, at de vil passe godt på dem i deres alderdom. Og det bliver nu en hel del lettere.

Ægteparret har tænkt sig at blive boende i den lille by Slough i Berkshire i England, hvor de er i fuld gang med at renovere deres gamle hus. Det kan blive til en ganske fin renovering.

- Vi har også tænkt os at fejre gevinsten med stil. Vi vil gøre et eller andet, vi aldrig kommer til at glemme. Det er en utrolig tid for os begge, siger David.

1 af 2 Donna og David står her med gevinsten på 21millioner pund, der svarer til 178 millioner kroner.(Foto: All Over Press)
2 af 2 
33 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere